North Dakota

North Dakota Tour 2022

Så er det tid til at besøge den sidste stat jeg mangler ( Birgit mangler vidst kun Iowa og Arkansas..)
Vi forventer Den Brune Bisse kan fragte os sikkert rundt igen, den har jo kørt os gennem 30 stater nu uden såååå meget ballade...
..der var lige en starter der døde i Detroit og en hovedcylender der døde på landet i Wisconsin i '11 .. men ellers ikke noget farligt..

hop til seneste opdateringer på turen:
Aug 25 - 26 - 27 - 28 - 29 - 30 - 31 Sep 1 - 2 - 3 - 4 -5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12

I år forventer vi at komme til Mississippi's udspring ved lake Itasca og "The Northernmost Spot in the 48 Contiguous U.S. States"; Angle Inlet i Minnesota,

for derefter at køre mod Theodore Roosevelt National Park i North Dakota med hva' vi nu finder undervejs.

Historietimen : Det var Ulysses S Grant der stiftede den første national park tilbage i 1872 som alle ved, er det jo Yellowstone,
Roosevelt skrev så "The Antiquities act" som giver præsidententen magt til at skabe/frede nationale monumenter for at beskytte områder af naturlige eller historisk intersse... og hans første fredening var så Devil's Tower i Wyoming..
Theodore Roosevelt National Park er den eneste national park der har navn efter en person.... dvs endnu et "Must See"

vi kører bestemt gennem Keystone hvor bjergene stadig rumler efter Motorcykeltræffet Sturgies først i august, og forventer at være retur i Rochester / Spring Valby omkring lørdag d 10, med hovederne fyldt af fede indtryk

Vi flyver over Island, og lige som på de årlige drengeture henter Carsten os i lufthavnen, ren luksus !
han skal så på arbejde fredag, så Michael kommer og henter os hos Carsten, vi bliver forkælet fra første dag !!
Knud og ½-delen af SATA har været igang med at lappe tanken på Den Brune Bisse samt hjælpe med skattemærker og nye nummerplader til den, det er noget med at de skal skiftes hvert 7 år..
syntes nu det er 3.gang jeg skifter, men det var jo også tilbage i '09 jeg købte den, og de plader der sad på den, var "Collector plates" dem kan man kun ha' hvis man har en anden alm. bil registeret... tiden flyver så det er jo bare sådan
godt med gode venner, uden dem var den her tur noget mere besværlig, og måske endda umulig for alm lønmodtagere som os !!

Torsdag d 25 ( afrejsedagen )
Har dobbelt checket alt 2-3 gange, imponerende som jeg stadig kan få sommerfugle i maven af at rejse, det her er vidst min 31. tur til USA..
Men det spiller jo som det plejer, denne gang gik det meget fint i CPH lufthavn, de er 100% tilbage på sporet. Vi har bestilt parkering i P19, da det var billigere at holde
der i 17 dage, end at tage en taxa til lufthavnen og tilbage.. ja enddag billigere end en taxa til Farum + togbilletter til CPH t/r for to personer !
bussen der kører i pendulfart mellem afgangshallerne og P-pladserne kommer 1 min efter vi er kommet til busholdepladsen :-)

når man skal til USA kan man ikke checkke ind uden at alligevel skal i skranken for ekstra check, og det er SAS der klarer bagageindcheckning for Icelandair.
De var helt parart til kunder, vi gik DIREKTE over til hende der ekspederede os, og hun fortrak ikke en mine, da 2 * 23,4 kg kuffetter kom på bæltet

op til sikkerhedskontrollen, her var der 4 personer foran os, så vi var igennem det hele på rekordtid!
over og proviantere lidt Gl.Dansk og vingummi til drengene, og så havnede vi i Loungen igen.

flyveturen gik fint, kom afsted til tiden, landede i Keflavik til aftalt tid, ud i bussen, ind til terminalen, gennem sikkerhedskontrollen og så... skulle vi lige svare
på 8-10 spørgsmål fra en sikkerhedsrepresentant, det tror jeg at 75% der skulle til US skulle,,,, vi fik så en gut der talte MEGET lavt, godt Birgit stadig kan høre :-)
i god tid til fly#2, fik justeret væskeballancen og nu er vi efterhånden lidt sultne, og vi var nærmest også kun lige kommet op i luften, så fik jeg taget hul
på Birgit's bagels med skinke&ost + Kylling&karry, det er væsentlig bedre end det flymad som vores sædekammerat fik !

vi lander en anelse forsinket, men immigrationen går forholdsvis hurtigt, og kuffertene er også klar til os.
Udenfor venter både Michael og Carsten, Michael var kommet lidt tidligere op til Carsten end aftalt, og for ikke at flytte for meget rundt på kuffeterne,
havde de taget Michael's Trailblazer som vi fyldte med kuffeter, vi fik en hurtig en ude hos Carsten&Jill, og hilst på nevø'er der var igang med madgryderne

efter også at ha' hilst på Willa, kørte vi sydover, hvor Sandy og Paula ( også kendt som "Fiskesuppe" ) havde lavet hotwings og mini forårsruller
til os, lidt sultne er man jo altid efter en flyvetur :-)

vi havde lidt røverhistorier, og så gik vi til køjs

Fredag d.26
"hele huset Højbo" (en gammel dansk læsebog fra 70'ene) er oppe, der bliver stegt bacon, varmet crosainter og pisket æg til
Scrambled eggs, og vi er klar til mad kl 08 :-)

vi kører sydpå og mødes med Knud&Brigitte, og efter at ha' tømt det sidste fra kuffeten med div. til drengene har vi en tom kuffert til alle vores indkøb på turen
jeg sniger den ind i Trailblazeren da bagagerummet i DenBrune Bisse er lidt fyldt allerede..

vi spiser frokost i Racine,hvor vi også mødes med Benjamin & Bent + Brian og Alex, (Alex skylder jeg også stor tak til, han fiksede tanken sammen med Benjamin)
vi besluttede os for at lette direkte fra frokosten og så nordpå, vi ved jo ikke hvilke udfordringer vi støder ind i..

14:30 tiden kører vi mod Itaca State Park, hvor Mississippi udspringer fra, men pga afstanden og så liige en lille forkert drejning i Minneapolis
pga vejarbejde var vi lige pludselig på vej mod Madison i Wisconsin... ja der ligger Fiskars hovedkvarter i US, men det er ikke et led i turen, så vi får vendt rundt og
kommer igen på sporet nordpå.. kommer lige forbi et sted ved Milaca på rute 169 nordpå hvor der står et par gamle biler, og det må jeg naturligvis liige se på...
og kommer i snak med ejeren, en ældre herre som er i gang med at afvikle alle hans guldklumper..

jeg holder mig i skindet, og køber kun to nummerplader til min samling for $10
(han havde nok 200 Minnesotanummerplader og så lige 2 jeg ikke havde :-))
ret hyggelig fætter, han havde også været i Norge, hvor han havde været til et biltræf, hvor de kom 600 usbiler, kunne ikke få forklaret ham
at der lige har været et gigant træf i Roskilde ...
Han havde også haft en Electra tæt på samme årgang som vores, men den var han væltet med, så den duede ikke mere
han er 82 og er lige kommet hjem efter 2 uger på hospitalet, så han gik bare og smådimsede lidt den 49 ford der står på værkstedet er en han har solgt
og skal lige fikses lidt mere

vi siger tak for snakken og kører længere nordpå, men måtte opgive lidt før Garrison, ved Mille Lacs Lake, jeg var for træt til at køre længere, og der var lige et motel.
ja tæpperne havde flere pletter end Pippi Langstrømpes hest, og der lugtede af fiskefriture i hele hytten, men det var en go' seng og personalet var
super flinke... vi fik et par forretter inden vi gik til køjs, vi havde jo fået en stor frokost, så vi var ikke specielt sultne..

Turen ifølge Google :240 miles

Lørdag d 27
vi får "straffen" for at ha' gået tidligt til køjs, og er oppe kl 06, der havde også været tordenvejr, men vi hørte kun 2 skrald, de var så tilgengæld også ret høje
Birgit gik lige en lille morgentur, mens jeg fik skrevet lidt på dagbogen her
vi tog en solid morgenmad, mens vi kikkede på dem som ville ud og fiske i det her blæsevejr, Benjamin er også heroppe, bare på den anden side af søen, temp er nogenlunde
men det blæser lidt meget, så vi stikker af...

håber Benjamin får leget lidt på vandet som var hans plan. Ved Pine River står der en gammel bil og må liige ind og se..
lidt mærkeligt, ejeren havde sat en 32'er ud til vejen med en kæmpe pil på, og da man kørte ind var der "No Trespassing skilte"... så vi tog bare et par billeder og ville køre igen
men kunne lige rense forruden for skidt, mens vi gjorde det, kom ejeren ud, han ligner en enebo'er med smækbukser og kasket... jeg fortalte ham, at jeg så hans bil ude ved vejen
og havde taget et par billeder ... " That's ok, but you can't come in..." og vendte rundt igen... hmm vi skyndte os væk !

vi er ved i Icasca State Park kl 11, her kan man gå ud til Mississippi's udspring, det er en fed oplevelse, og kan klart anbefales.
tanken om at man står der hvor Mississippi udspringer er lidt ubegribeligt

vi kører vidre nordpå for at se Voyagers National Park, det er en nationalpark der hylder den handel der var med de indfødte og indvandrene..
Dengang var det hovedsageligt med Kano, så parken består af 38% floder og søer, så vi får "bare" et hurtig kik, og så kører vi videre, nu westpå for at komme til "Angle Inlet"

i International Falls møder vi en flok gamle showbiler, og lidt længere nede af gaden er der lidt udstilling .. vi tænker det er nok en US-Bil udstilling og lister os ind,
og overser' ca 20 kæmpe skilte og bannere med "International Falls Bass Championship".. undrede os også over at der holdt 20 Pickup's med en båd bagefter..
det viste sig at det skulle ind og bedømmes :-)
nå men vi fik da en lille hurtig pause, og der havde så også været lidt biludstilling men de var næsten alle kørt da vi kom.

Ved godt vi ikke kan komme hele vejen idag og ender i Baudette, en søvnig by, hvor der ikke sker meget, og turen herud er ret ensformig

finder byens eneste hotel, samme pris som igår $85 men væsentlig bedre stand... men tilgengæld er der ikke nogen spisesteder, så det blev en burger fra McDonalds
til aftensmad... og morgenmaden må vi så lede efter imorgen..

vi får tanket en del, vi tankede i Page igår ved 18:30 tiden og idag ved 13-tiden i Port Hope og da vi slutter dagen i Baudette er den tørstig igen, nå ja men antallet af
"Tumbs up" fra medtrafikanter og " I used to have one of those" opvejer det helt uden sammenligning
Turen ifølge Google: 365 miles

Søndag d 28
Har sovet godt, kaffemaskine på værelset.. er oppe ved 7-tiden og er forholdsvis hurtigt klar til morgenmad... det er en ret søvnig by, Birgit gik en tur igår
og fandt 2-3 steder hvor der var morgenmad, men den tidligste åbnede vidst kl 07..
vi tager familieresturanten ca 10 min gåtur fra Motellet, det var ganske udemærket.
jeg er lidt turistet, for jeg er den ENESTE gut uden kasket...

På vejen ud ser jeg en gut der holder i hans Ford A, kommer jo lynhurtig i snak med ham, han kommer fra Illonis, og har kørt masser i den,
Han har monteret V6 og mustang bagtøj og fjedre, da han havde prøvet den orginale motor, men efter 45 MPH var han ved at vælte ud af vinduerne så han opgraderede den
gamle bil, lidt sjovt, han var så også lidt imponeret over vores Buick, som jo også har fragtet os en del rundt...

vi tanker endnu engang og er klar til at komme videre... næste stop er det nordligste punkt i det de kalder de nederste 48 stater..
turen til Warroad, hvor vi drejer ind mod vejen til Canada er lidt ensformig, men finder dog en fin solsikkemark og tager et par billeder mens jeg lige checker olien

For at komme til Angle Inlet, kræver det lige en køretur i Canada i 65-70 km..
Det er vel ikke så farligt tænker vi, og ræser mod grænsen... her mødes vi af en venlig Canadisk boarder patrol, han fortæller at de (Canada) er ret stikse
mht Corona, og at vi skal udfylde informationer på en app..( det kunne vi sæ'følig godt ha undersøgt inden vi kørte..)

vi bliver guidet UD af Canada igen og retur til USA for at registrere os på den her app..
Der er naturligvis vores egen fejl, men det tager lige 10 min at foklare dette i grænsekontrollen til USA,

Lidt ned af vejen for at finde US netværk, og installere appen, og tage billeder af vores
Coronapapirer vi heldigvis havde taget med fra da vi rejset ind i USA fra Danmark

så efter 45 min var vi igen ved Canada grænsekontrollen, og en NY tolder/borderpatroll kommer ud, og da vi kører i Buicken, er vi allerede landskendte i bygningen
men skal alligevel svare på de samme spørgsmål 2 gange, hvor kommer vi fra, hvor længe skal vi være her, har vi noget farligt med osv..
det ender fint her, og får forklaret at når vi kommer til Angle Inlet, som jo er USA, skal vi registrere os som nyankomne, da der ikke er nogen grænsevagter der, skal det
ske på en iPad... det havde vi heldigvis fået lidt indstrukser om på USA-siden da vi blev smidt retur, og at den første USA reg ikke virkede...
Canadasiden siger så, at når vi skal IND i Canada igen, efter vi er færdige med at besøge Angle Inlet, skal vi registrere os IGEN for "ReEntry" i Canada, i den app vi lige har installeret, da den ansøgning vi lige har lavet kun gælder for en indgang...

Her registrerer Birgit vors ankomst i USA igen

vi drejede ned af den forkerte afkørsel for at finde den her "marker" for det nordligste punkt, så lidt mere grusvejskørsel for at komme ud til "Jerrys Point"
hvor den står

Vi tager en kold snack, mens Birgit checkker os ind på Facebook (ellers er det jo ikke sket!)
og jeg får registreret os hos "Canader boarder Controll" appen igen-igen og får en kode jeg skal bruge senere
tjeneren hos Jerry siger, lige som Sandy har fortalt os, at det er det koldeste sted i US. (tror han sagde på planeten, meeeen han er jo amerikaner..)
Det er noget med at gletcherne har lavet en kæmpe grøft lidt nord herfra og hele vejen til Fargo, hvor det er lavst her, og højst ved Fargo,
og de så laver nogle uhyggelige vindkoridorere om vinteren, han har oplevet sne heroppe midt i juni,, godt nok kun lige natten over men alligevel !

NÅ men når vi så har registereret os IGEN for at komme retur til Canada for gennemkørsel... skal man ringe (!!) til Canadisk grænsepoliti for at få en
kode, man så skal kunne fremvise til evt Border patrol i tilfælde man bliver stoppet for kontrol,
Hvis man ikke har dette nummer, koster det op til $1000 PR PERSON i køretøjet... så det er jo vigtigt, det husker vi

Godt vi skiftede de mindst 25 år gamle vinduesviskere ud igår

som Bent havde fortalt, er der ikke meget deroppe, og denne gang har han helt ret... MEGET ensformigt, og hvis man ikke skal fiske, er det vidst
den kedeligste tur vi kan finde på.. Men vi fandt da vores destination, så alt er godt
Heldigvis havde vi Lori's Peanutbutter cookies til snacks, for her er der ikke meget andet end tæt skov og grusvejen vi kører på
jeg havde læst at de sidste 8 miles ud til Angle Inlet var på grusvej... det viser sig at være 8 Miles på MINNESOTA siden der var fortalt om
på Canada-siden er der 23 km grusvej.....ikke så sjovt i en nylakeret Bisse...

Nu skal vi bare retur, 40 km igen på grusvej, ned til den Canadiske grænse, jeg fik registreret os på det eneste vandhul der var deroppe, og så skal vi bare ha
den hemmelige kode fra en Grænsepolitibetjent... ring-ring, det tager ca. 15 min siger de i røret, men 45 er vidst mere korrekt :-(

får den her latterlige kode ( hvem fan skal stoppe os, vi mødte 3-4 biler på vej derop...)
Nå men regler er regler, jeg kommer igennem til en Boarderpatroll som stiller 8-10 spørgsmål, nummerplade, bil, passagerer, har vi våben med osv
^for til sidst at spørge efter den kode jeg fik i appen... øjeblik, og så for jeg tilgengæld en 10 cifret talkode, jeg skal fremvise/fortælle ved evt check stop..
alt er godt og vi kan køre retur til USA.

balladen er nu atvi så vælger at køre 15-20 miles længere vestpå før vi retunerer til USA...
dvs det er ikke den samme grænseovergang vi kommer til... og de kan se at vi imorges kørte ind i USA, pga den manglende registrering som nævnt tidligere

" nå hvor længe har i været i Canada?"
-"ca 4 timer" svarer jeg
"fine, who ownes the car", og så starter balladen....
"det er min" siger jeg, med en anelse stolthed i stemmen... "Hvordan kan du det, bor du i USA" spørger frk. Stram
jeg har jo lige givet hende vores danske pas 12 sekunder tidligere... så jeg svare ærligt, "nej vi bor i Danmark"
"..? Hvordan kan du så eje en bil i USA ( og endnu værre ) have den registereret i mit navn.."
.. tja, sidste gang var der jo ballade da jeg kørte i en andens mand's bil, så jeg fik den jo omregistreeret til mit navn for 8-10år siden
"Well it's my car" svarer jeg kækt, og mener alt er ok, da jeg jo betalter både vægtafgift og forsikring...
DET skulle jeg nok ikke ha' svaret, men der er jo ikke så mange ander muligheder...
NU vælter spørgsmålene ned, de fleste er ens, for at få os til at snuble;
hvor længe har vi været i USA
hvornår skal vi hjem
hvor bor vi
Hvor længe skal vi være i USA
hvor længe har vi været i Canada
hvornår og hvor landede vi i USA
blablabla, det ende med at vi skal ud af bilen og ind til en omgang mere af samme spørgsmål fra en anden betjent
+ hvad vi laver, hvordan vi kender dem der opbevarer bilen når vi ikke er i USA
hvor længe vi har kendt dem som opbevarer bilen, hvor længe osv osv... lidt angstprovokerende, men efter 40 min får vi dog lov til at fortsætte..
HondaOp det var lige ved at blive for spændende..
nå vi kører så langt vi nu kan inden det bliver mørkt, der er ikke så meget spændende nyt landskab, vi havner i Crookston en lidt søvnig by
men finder et fint hotel, koster $100 men incl morgenmad, så der sparer vi jo 30 min på at køre efter det, og lige så mange $$ :-)
nok det bedste indtil videre, og spiser aftensmad på Drafts lidt nede af vejen

træt efter dagens strabaser går vi til ro ved 22 tiden

Turen ifølge Google: 275 miles:

Mandag d 29
Der er morgenmad på hotellet, vi er oppe ved 7-tiden, men vi er de eneste der spiser morgenmad, syntes nu ikke
vi har hørt så mange der har rumsteret.. men byen er nu også ret tom, så det kan være det bare er sån't..
vi checkker ud.. og receptionisten under sig lidt, og spørger lidt forlegent hvor Danmark egentlig ligger
(det er da bedre, end at mene at Danmark er hovedstaden i Stockholm, som vi har oplevet!!)
det virker ikke som om at hun helt forstår hvor det er, da jeg prøver at tegne skandinavien med hænderne
"Her ligger Norge, her er Sverige og her, lige over Tyskland ligger Danmark"
Det virker ikke bedre at sige at vi ligger længere øst end Great Brittan... nå det er jo ikke hendes skyld :-)

På vej ud bliver jeg stoppet af endnu en der har haft en Electra...
"Is that old Buick yours, I used to have one of those".. har snart mødt alle GM's Electra kunder fra 70'erne :-) :-)
han vidste godt at der lå en 455 i den, og den kører som en drøm. Det er ret morsomt så let det er at komme i snak med folk med en gammel bil !

vi kører mod Fargo, og tager de små veje, så vi kan stoppe hvis vi finder noget sjovt på vejen, imellem Climax og Eldred holder der over 6 miles !! af tankvogne, vi tror det
er sukkerro'er som de fragter i en-eller-anden form.. helt VILDT så mange vogne der holder, rækken af vogne går fra den ene by til den anden
kun afbrudt af 4-5 meters huller når jerenbane overskæring!

kører ind i North Dakota ved 9:30 tiden, og jeg kan fejre mit sidste stats skilt

.

Vi er i Fargo en times tid efter

her falder vi over en skandinavisk butik, som sælger Iittalla kan vi se, er jo nød til at liige se hva de ellers har, af Fiskars stolte varer

Naturligvis har de også Royal Copenhagen, og ekspenditen kan høre vi kommer fra Skandanivanien, hun har vidst rødder i det norske..
jeg fortæller at jeg arbejder for Fiskars, og vi bl.a ejer Iittalla og RoyalCopenhagen..
hun har lige sendt en ordre på nye varer fortæller hun, det er lidt morsomt syntes jeg, og vi får sat en nål i hendes "where are you from" kort over skandanavien
hun fortæller også, som Brigitte også fortalte, at man får en gave i visitorscenteret hvis det er stat #50 man nu er kommet til.

Det er åbentbart en ting at man har besøgt alle stater og den sidste er North Dakota... så vi tager naturligvis derover og den er god nok.

Gaven for stat #50 er både en t-shirt og et diplom og man bliver medlem af "Best for last club" og damen i skranken siger at jeg er den først dansker der bliver medlem af klubben.

Vi fik lige vasket Minnesota og Canada støv af inden, fik vidst stjålet en vask fra ham/hende der holdt bagved, for da den var færdig
sagde display'et ganske kort, "move forward slowly".. da jeg kørte frem hylede den "STOP, PLEASE REVERSE"... som Jørgen Ryg er man jo
en slave af teknologien, og jeg bakkede 40 cm ... og vasken startede forfra... vi havde dog bestilt en "dual wash" til $10... men tror ski'sme at den begyndte
næste kundes vask.... så jeg forventede egentlig at der kom en sur vaske kunde hen til visitors centeret, da den lå lige ved siden af,
men der sket ikke noget.

Efter besøget i visitots centeret kørte vi mod Devils Lake som er vores næste stop.

Turen gik forholdsvis stille her er et par stemningsbilleder fra idag

vi er i Devils Lake ved 17-tiden og finder et fint hotel "Fireside Inn & Suites" til en $100 incl morgenmad
OG et let aftens måltid af Ribs 'n macoroni...+ 4 vouchers til øl/vin... lidt vildt ..

Vi syntes dog at vi skulle "fejre" stat #50, og går ned i byen (også for at bevæge os lidt) men der er ikke rigtigt noget der frister,
så vi tager bilen ud til "Proz Lakeside at the cove" de reklamerer på hotellet med at de har udendørs servering... og selvom det stadig blæser er
det bedre end at sidde indenfor i deres aircon lokaler.

Vi spiser med udsigit ud over søen, fin udsigt og læ, men så kom alle fluerne, så vi blev der kun mens vi spiste, så kørte vi retur til Hotellet... der var jo
også noget med "fribilletter" til et par drinks :-)

vi falder i snak med en MC-gut der havde 30 forskellige stickers fra div lokationer, som vi også havde været ved og fik masser af
gode råd og lokationer vi kan besøge.
Turen ifølge google : 270 miles

Tirsdag d 30
Vi har morgenmad på hotellet, men det er altså receptionisten der laver det ??
toasteren kører så konstant, så jeg spørger om det er pga Corona for der er også skilte om at man skal afspritte OG iføre sig hansker INDEN man
rører ved noget.. men nej, det er fordi så får alle mad samtidigt.. og toastern kører fordi nogen jo vil ha' ristet sit brød... ak ja
energi koster stadig ikke det samme her...
Vi begiver os ud på en tur mod Williston og har ikke de store forventninger til så forfærdeligt meget derud af, det er jo mest "farmland" altså solsikker og korn
som bliver dyrket på markerne her..

Birgit opdager dog på kortet, at vi kommer forbi det geografiske center i Nordamerika på ruten, der er i Rugby og jeg tror ikke mange har været her!

Lige overfor ligger der en Napa, og da loftindtrækket er ved at falde ned i håret på os, køber vi en lim på spray og får ordnet den sag på 20 min.

Senere lidt udenfor Minot, kommer vi forbi Angry Auto Group, som har masser af gamle biler stående, og Walt som ejer det er meget snaksagelig.
vi får os en laang snak om dit og dat, det er lige før vi også kommer omkring børneopdragelse, men så alligevel ikke...
Han vil meget gerne sende dele til alle, han har kunder i Indien, Portugal, Australien og flere andre steder, han sagde han lige havde sendt lidt Cadillac-stumper
til Danmark... han har lige tømt en landmands lager for Studebaker dimser,

så skriv til ham, hvis du mangler noget på walt@angryautogroup.com og sig at "Tony in the Brown Electra" har fortalt dig om ham :-) så bliver han glad.

Vi finder ud af at der er en Scenic route på vejen ud til Williston, og da route2 er lidt ensformig, selvom vi lige har ramt Oliepumperne ved Stanley, tager vi den sydpå ved Ross,
efter at ha' tanket (for 7.gang) på en ensomt liggende tankstation ved Ross.. sikkert den sidste inden Williston, og helt sikkert hvis vi tager de små veje...

Der er nu ret pænt på den rute, North Dakota er ved at krølle lidt herude, ellers har det været ret fladt fra Devils Lake og hertil !

vi ankommer til Williston allerede ved 15-tiden og stempler ind på Quality Inn, som ifølge Hotels.com er en af de billige hoteller, vi skal jo bare sove en enkelt nat her
vi tænker vi bruger måske flere overnatninger i området omkring Keystone, da vi var meget begejstret for dette område da vi var her med Morten&Beth i ´09

Vi tager en gåtur inden aftensmaden, den bliver lidt længere end beregnet, da den resturant vi ville spise på, lukkede d 15 aug...
NÅ så gik vi retur til hotellet, og tog bilen ned til "Senor Egg" en Mexikaner resturant hvor man kunne spise udenfor... men med 33 grader C opgav vi hurtigt det
og spiste indenfor... et overdådigt måltid, hvor vi stopmætte kørte retur til hotellet ved 19:30-tiden !

Imorgen kører vi måske lige ind i Montana for at se en indianer landsby...ohh en "Native American Village" mener jeg, det andet er krænkende at sige, og har været det længe !
vores loftindtræk's reperation holdt ikke med 33 graders varme åbne vinduer i flere timer med 80-90 km/t, så det skal vi lige prøve at få til at hænge fast imorgen tidlig
inden solen varmer taget alt for meget op, nu er det hele loftindtrækket der hænger, ganske normalt på de modeller her! men vanvittigt irreterende...
Idag fik vi så lagt køreturne ind med tegninger fra Google, så vi kan huske det senere... allerede nu var det svært at huske hvor vi havde været i Lødag's !

Turen ifølge Google: 245 miles

Onsdag d 31
Morgenmaden er fin, vi forsøger dog først at lime loftindtrækket da det var faldet ned IGEN... denne gang rystede vi bøtten med lim ekstra godt, gav den
ekstra meget lim, både i taget og på det efterhånden skøbelige loftinstræk, lod det tørre lidt, og satte det på plads, det ser perfekt ud nu...
Morgenmaden er med det hele, "hjemmelavet" omeletter, vafler, toastbrød og små muffins og mælk til cornflakes mm
Det BEDSTE var jo næsten at toastbrødet er med kommen, det er så kun ½-delen af de rejsende i den Brune Bisse der er enige i...

Vi kører mod west, og sigter mod Fort Union Trading post, en gammel handelsstation som er genopbygget som den så ud i dens storhedstid mellem 1828 og 1867
Ret interessant og bestemt et besøg værd, hvis man er på de kanter her..
Det er lige på grænsen mellem Montana og North Dakota, så vi gik over grænsen uden at vide det

her er vanvittigt mange græshopper, prøvede at tage lidt film af dem, men det kan man altså ikke få med, da de flyver for hurtigt og er for små

et læs hø på vej hjem, og skiltene har indianerhoved, fin gestus

Sydpå og her er der lige en skrotplads, som jeg jo er NØD til at lige se på, vi møder ejeren kørende i hans BobCat, og da han ser Electra'en er han nem at komme i snak med
jeg spørger om vi må gå lidt rundt og tage billeder, og om han mon har en Electra stående, da vi jo mangler emblemet foran...
"Naa I only have a 67 skylark, and it's not for sale" Men vi må hjertens gerne kikke, og der står vidst også en 97 Cadillac da jeg fortæller jeg mangler
lidt knapper til radioen... han har en del sjove biler, men de har stået her længe !

Jeg finder de manglende knapper til radioen da Cadillac'en han talte om, står lige ved siden af det skur, hvor han viste os hans egen 33 ford

Chevellen her var også hans egen som han kørte i, med 454, her er adressen.

Desværre viser det sig, at liige præcis den der Cadillac, den er ikke til salg, for den skal ud og køre lige om lidt :-(

Vi kører liige et smut ind i Montana, bare for lige at markere, og så den Brune Bisse også kommer med på det her statsskilt

endnu et oliefelt med brændende overskudsgas, og vi kører over Yellowstone river her

Varmen er ulidelig, vi kører med vinduerne oppe, så limen til loftbeklædningen ikke fejler denne gang... MEN det lort holder ikke, loftet falder ned igen og vi er ved at smelte !!
vi er løbet tør for vand, så i Watford City provianterer vi, og får fat i nogle knappenåle, 200 stk holder nu loftindtrækket på plads, så satser vi på at de ikke fløjter rundt i kabinen hvis loftindtrækket falder ned igen ! vi fandt lige lidt skygge under et træ til operationen

afsted igen, stadig bare lige ud !

Vi kommer til Theodore Roosevelt National Park kl. 13, lidt senere end beregnet pga Fort Union handelsstationen, men det er ok, der er en køretur ind på 14 miles, og vi får set
lidt af det imponerende landskab der kendetegner den nordlige del af parken, det koster $30 for en bilfuld, til begge parker, og gælder i 7 dage..

lidt sjove kugle formationer:

Herefter er der 80 miles til den sydlige del af parken, det klarer vi på 20-25 min... men mest fordi at vi skifter til Mountain Time tidszone på vej derned :-)

vi kommer lige forbi Painted Canyon, som nu også er en del af parken, kan slet ikke forklare hvor storslået det er at se ud over landskabet.
nåede lige at købe en magnet og en sticker til bilen inden de lukker.

Vi vil ha' et billede med bilen foran indgangsskiltet, og møder Matt og MaryBeth og hendes forældre, kommer hurtigt i snak, da svigerfaren godt kender den Brune Bisse
og vi får fortalt hele vores historie omkring bilen og vores rejser, de var selv på lidt udflugt til Mount Rushmore, Deviels tower mm, og Matt tilbyder at tage billederne og kan
heldigvis godt forstå hvorfor jeg vil ha' bilen med.
Fortæller historien med at jeg ikke må ha' flere biler derhjemme, og han griner og fortæller hans kone siger det samme, så den undskyldning jeg bruger vil han også til at bruge
altså at bare opbevare dem andre steder end derhjemme :-)

Vi kommer til Medora, hvor indgangen til den sydlige del af parken ligger, og det ser superhyggeligt ud, vi tager en tur i parken, selvom det måske er lige sent nok..
men vi får set en masse Bison'er og præriehunde,,, og en enkelt ræv og nogle vilde heste

Vi beslutter os for at bo på Bad Lands Motel, selvom det er lidt til den dyre ende, men $196 blev til $177 efter lidt snak med receptionisten, det tror vi er alle pengene værd
Værelset ser ihvertfal godt ud, plejer ikke at tage billeder af badeværelset, men her er der ikke noget badekar !!

Vi spiser på det lokale "Little Missouri" og det fejler intet hverken mad eller betjening.. OG vi kunne sidde udenfor og spise... vi går dog hjem da mørket falder på
da vi er ved at blive ædt af myg når lyset på væggen er kraftigere end dagslyset..

Dagens tur ifølge google : 235 miles

Torsdag d 1 sep
Vi sover fantastisk, men af en-eller-anden årsag vågner jeg altså til "normaltid" dvs 5:55.. og det selvom vi nu er på MountainTime...
det forstår jeg ikke helt. Der er ikke morgenmad på Hotellet, men tror det er fordi de er ved at drosle ned for vinteren
Resturanten vi spiste på igår, lukker ihvertfal på næste søndag for sæsonen..
vi spiser et overdådigt morgenmåltid på den lokale dinner slet ikke dårligt

På vej ud af byen er der en statue af Theodore, som jeg jo lige må ha' med i fotoalbumet:

lidt info-skilte

Vi bemærkede igår, at bilen havde slidt indersiden af fordækkene HELT ned, så vi måtte gøre noget ved det, tror bestemt ikke vi kører 500 km uden problemer..
Vi kører til Dickinson hvor den nærmeste "Wheel alignment center" ligger ( hjulcdenter) den første henviser os til "Larrys WheelAlignments" lidt længere ude,
men han havde naturligvis ikke lige tid, men jeg kunne få skiftet dæk hos nabo'en, da de var så ringe, at det blev løsningen !
Super service, to gutter røg på den, så det tog ikke lang tid !
$322 og 30 min senere var vi på vejen igen, det hjalp faktisk også en del på dækstøjen så de var nok også defekte i kassen... og de var kun 6-7 år gamle... måske 8...eller 9 !

Fuldtanker for 10 gang !
landskabet er lidt ensformigt, de laange stræk næsten uden sving er der masser af her:

Turen er tossevarm, vi kom op på mindst 37 grader, så vinden udenfor var væsentlig varmere end den inde i bilen, lidt vildt!

Vi kom forbi en stak biler der hang ude på en mark, laaangt ude... og var inde og spørge i, hva' der viste sig at være det lokale posthus!, hvem der ejede alle
de biler, damen derinde fortalte lidt grådkvalt at det var hendes 99-årige bestefar, og intet af det var til salg... ak ja, sådan er vi jo nogen der er tossede

NÅ men jeg køber to frimærker og sender postkort til Minnesota, hvis de får dem inden vi er retur, bør de købe en lottokupon :-)
Damen derinde sagde godt nok, at de blev hentet imorgen..

Sydpå går turen, vi ser på McNally kortet at vi nu kommer forbi det "Centrale punkt i USA" og mener det må vi lige se... troede vi havde misset skiltet
men lige pludselig, ud af en grusvej til højre var der skilt " 8 miles to Central point of USA "... hmm ud af den grusvej, og 20 min efter kommer vi til en
ynkelig markering af det, så det var ret meget spild af tid... vi mødte en anden stakkels turist (fra St. Paul, MN) som nærmest stod og
stampede i det røde jord " I would have expected a frekin' monument out here, not this handpainted sign"

Godt støvet kommer vi retur på 85 sydpå til Keystone, kører lige ind og tanker i Belle Fourche før turen går videre til Keystone.

vi finder et hotel, Baymont by Wyndham, via Hotels.com hvor vi har en bonusnat, så 4 dage ender med at koste lige lidt over 2200 kr :-)
vi kan ligeså godt tage alt bagagen med ind, det er jo lidt uhørt at vi bor så lang tid samme sted !
Vi kan så se at gummilisten til bagagerummet ikke helt har holdt støvet fra grusvejen ude, så alt er nærmest rødt af fint støv :-(

Aftensmad lige rundt om hjørnet "nede" i byen, vores hotel ligger noget højt, så det er en stejl tur op og ned...
Men det ville vidst være hurtigere at gå, da det med P-Pladser ikke var lige til... så det bliver vidst på gåben de næste gange vi spiser lige her

udsigten fra hotellet ned til Keystone by

dagbogen opdateres

dagens tur ifølge Google : 332 miles

Fredag d 2 sep

Idag tror vi bare vi slentre lidt rundt, måske lige får vasket støvet af bilen, og ellers bare fise' den af....
Det gik naturligvis ikke helt sådan, vi har ikke kørt så langt men var alligevel ude og "lege" hele dagen.

Vi bestemte os for at vaske alt det røde vejstøv af i Hill City, og inden vi fik set os om, var det jo næsten samme vej som Needles Higway..
Det blev endnu en fantastisk tur i BadLands, området her er fantastisk, vi var her jo med Morten&Beth i '09, og lidt kan vi genkende, og alligevel finder vi
masser af ting/sites som vi missede sidst...
Her er lidt stemningsbilleder fra endnu en fed tur.

Vi kommer igennem to tunler, de er ikke specielt brede efter amerikanske forhold

Vi finder lige en bison som står og venter på vi tager et billede af ham

På vej ned stopper vi ved en turistfælde, og får købt lidt stickers til bilen som jeg nu er ved at pynte som en gammel campingvogn..
Så kommer der en gut hen, og vil høre hva' årgang der er (igen).. det er så en Buick-gut fra Texas med tyske røder, Ralph, og han syntes
at Den Brune Bisse ser godt ud, Birgit møder hans kone, som siger til Birgit "this will take some time".. så de sætter sig i skyggen mens mig og Ralph snakker
han mener bestemt at vi kører i en tidskapsel, den kan umuligt ha' kørt langt... lige nu står milestælleren på 28991 miles, og han mener bestemt at den ikke har
rundet nogen gange, pga den gode stand, både interiør og crome står jo fint!
Det er ret fedt, han har mange indikatoere på at den ikke har kørt længere; Der er nærmest ikke noget slør i karburatoren, Crome på skærmkanter og rudekanter
er nærmest som nyt, førersædet har kun minimale slitage, og så den imponerende rustfrie stand den ellers er i, mener han viser, at det virkelig er en Low Milage
bil... Han mener dog at jeg nok skal få skiftet forkammerkæden for den orginale er kendt til at kun holde 70-80.000 miles.
Han har en 70'er Skylark Grand Sport med samme motor hjemme (hans kone fortæller så Birgit imens, at også han har 5-6 projekter hjemme)
men det hører jeg jo først bagefter.. så lidt ligesom mig... ak ja, vi er jo lidt tossede alle sammen
Ralph's kone fortæller så også Birgit, at der er en årsag til alle de Mustanger vi ser her i området, der er Mustang rally i Sturgies...!

Vi udveksler tlfnr og han siger han har masser af kontakter, så det kan være jeg skal bruge det senere..
vi triller lidt videre og finder et fint vandhul lidt længere fremme..og ser et par flok Mustanger rulle forbi, så vi tænker at vi kører op til Sturgies imorgen og checkker det ud.

Vi har det lidt afslappet med at have samme hotel for et par dage, så vi kører tilbage med nyvasket bil, og går ned i byen og dimser lidt rundt.

Kommer lige forbi en lokal gut som lave figurer i træ med motorsav, vi overvejer stadig om der skal en lille bjørn med hjem i kufferten:

Vi spiser på en Mexikaner resturant lidt nede i byen, men kan godt mærke at de er igang med at drosle ned for vinteren.

her bor vi

Birgit læser koorektur, så kan jeg lige sidde med fødderne oppe

Dagens tur ifølge Google: omkring 60 miles

Lørdag d 3 sep
Vejret bliver sååå godt !
Vi kører til Sturgis for at se på Mustanger, da vi har hørt at der er "Mustang Ralley" der, altså bilerne...
Vi tager den over Rapid City, og vi får fyldt noget rigtigt benzin på, sidste tankning var desværre med 10% etanol... og det duer' bare ikke
PLUS Den Brune Bisse blev overforkælet med et nyt luftfilter, det gamle er højst 3000 miles gammelt !, men ligner noget der har stået i en
lade i lang tid...

Det hjælper gevaldigt på tomgang og start...
vi kommer til Sturgis ved 10-tiden og her er MANGE fine biler, jeg tager en ordentlig flok billeder, og Birgit's kjole tager kegler flere steder :-)

og ham her har både intercooler og turbo på, og er meget imødekommende, den har 1000HK på baghjulene siger han, og han Cruiser rundt i byen normalt..
det ville aldrig gå i DK..
Han viser lige hans instumentbord, det er computerstyrret, om mens den booter op, er der et gif-billede af en hoppende hest

vi får lige en kold snack på Beth og Birgit's favorit bar

og efter 2 timers "bilkik" kører vi ud mod Devils Tower i Wyoming, ca 2 timers kørsel vestpå..
endnu et stats-skilt

Endnu et fantastisk naturfænomen, også her er de vilde med Birgit's kjole i visitorscenteret, en af pigerne måtte ha' et billede af den.

prøver en scenic rute hjem, men der er ikke meget forandring i landskabet de næste 3 timer...
De cookies vi fik af Lori er ved at løbe tør, så jeg tror der kommer rationering på dem resten af vejen nu !!

Står du lige om "mangler" en Studebaker, så stod den her ud til vejen, på vejen hjem fra Devils Tower til Keystone :-)

kommer dog lige til det her punkt, hvor vi møder Alex & Jamie, som også er på roadtrip..

Vi troede vi kørte langt på vores ture, men de to + 3 børn (som var meget rolige) kom fra Chicago, havde kørt til Mount Rushmore i Keystone,
var nu på vej til Devils Tower ..OG Yellowstone, Las Vegas og LA i Californien... og så retur til Chicago... på 2 uger !!
Hondaop det er altså noget af en køretur, og de kørte i en Pickup med extended cab + en husvogn på et 5th wheel, altså med "krogen på ladet"...
det var lidt af en udfordring fortalte Alex, den er hård at hive op ad bakkerne, og man skal passe på når man køre ned, at den ikke får for meget fart på
men det var konen der kørte, og var glad for det, så han hyggede sig på passagersædet :-)

Kommer liiige forbi lidt guldklumper og lidt bison'er, forøvrigt er der ingen vi møder, der kender forskellen på Bison og Buffalo..

En anelse trætte kommer vi retur til Keystone ved 19:30 tiden, vi havde talt om en BisonBurger i den anden ende af Keystone, og når det lige inden
køkkenet lukker og slukker... vi kører ned i byen for at få den sidste, og på vejen møder vi en gut der er MEGET intersseret i bilen, igen er lakken et
samtale emne, den er vasket IGEN, og trænger egentlig alligevel til en tur mere efter 300 miles frem og tilbage idag...
nå men alligevel en fed fødselsdag, nu må jeg hellere få kikket på FB og sagt tak til dem der har brugt tid på at ønske mig tillykke med dagen :-)

dagens tur ifølge Google: 236 miles

Søndag d 4 Sep
Vi sover lidt længe, og får straffen til morgenmaden, kl 7:45 er der ren kaos..
Så da vejret igen er super spiser vi bare udenfor, kø'en til pandekager går nærmest rundt om hotellet, og da vi fik BisonBurger igår, er vi ikke
sååå sultne, så det bliver et par toast istedet...

Vi har ikke så travlt, vi tager toget til Hill City kl 10:15, vi har ikke bestilt billetter, så vi står ved billet udsalget 8:59 og er de første der køber en billet
vi fik, siger sælgeren..., de sidste billetter i den "udendørs" vogn, det betyder at der ikke er nogen vinduer i vognen der kan lukkes,
men med over 30 grade er vinduer alligevel ligegyldige, og vi nyder vores pladser på 1.parket...
det tager 2 timer for en "roundtrip"

Efter togturen måtte vi lige ha' en lille nedkøling på hotelværelset = en lille morfar, inden vi hopper ud i bilen, temp er stadig langt over 30

Vi kører til Crazy Horse monumentet, mest for at se fremskridtet fra da vi var her med Morten&Beth, men stor er skuffelsen, da der ikke er synlige
fremskridt på det store projekt, som har kørt siden 1948... Vi kan i hvert fald ikke se nogen ændring fra September 2009..

Vi kører igennnem Custer hjem, da ham der solgte os billetter til Crazy Horse, fortalte at der var Studebaker meet der.
Vi kommer desværre et par timer for sent, men møder Terry: ( ved den røde Studebaker, de andre er de sidste vi lige fangede..)

Han fortæller at de delte pokaler ud kl 15, og 12 min efter var alle væk...
han er ret festlig, og vi får os en lille snak, og er hele turen rundt, hans forældre er fra Tyskland langt tilbage, så han ved udemærket hvor Danmark ligger

Custer har en malet Bison på hvert et gadehjørne, det er lidt sjovt

Og så er der lige et par landskabs-skud

Vi er ved at være mætte med indtryk fra Black Hills, og kører stille hjem igen, vi kommer forbi Horsethief Lake, en af de mange søer der er i Black Hills
og der er der en del der køler sig ned i vandet, vi fangede 3 unger der frygtløst kastede sig ud på en 8 meters tur !!

Vi får en kold snack inden aftensmaden, og dimser lidt rundt
inden vi bestiller en XL pizza... heldigvis til deling, så vi har en ½ til turen imorgen!
vi troede vi var lidt mere sultle!

Ja der skete ikke så meget idag og aligevel er vi lidt smadret her kl 21 lokal tid..
turen idag er på under 100 miles, men nu har vi så også snart været hele området rundt
Temp fra kl ca 17 til ca 21, lidt vildt !:

Dagens tur er på ca 80 miles ifølge Den Brune Bisse

Mandag d 5 sep ( Labor Day )
Vi har ikke de vilde planer idag, det er sidste dag vi kan spise morgenmad og samtidig se Mount Rushmore i baggrunden (ja der er kaos idag igen med morgenmaden..)
igår var vi ret overrasket over at lyset på Mount Rushmore/Præsidenterne SLUKKEDE kl 21:55 !!!
Det tænker jeg er en fejl når man tænker på at AirCon på hotellet buldre afsted 24/7 kan de umuligt være pga økonomien!
NÅ vi kører fra hotellet ved 9-tiden mod WindCave National Park, Google på telefonen driller igen og vi må ha' fat i McNally kortet, så turen bliver lidt længere end nødvendigt,
men nu kom vi en ny vej rundt i området :-)
og får lidt nye billeder... eller så er det de samme motiver bare fra en anden vinkel !

vi kommer til WindCave kl 11, og endnu engang får vi hjælp til at få et billede i "kassen"

Windcave er en slags drypstenshule med gange på næsten 200 km under jorden, men Corona har ikke sluppet taget her, og der er påbud om at bære maske her i parken

.. Da vi har set andre drypstenshuler, og egentlig tænker " seen one, you've seen them all", maskepåbudet og at det hurtigt vil tage 3-4 timer, nyder blot naturen i parken og kører videre mod Hot Springs, temp er 33 så navnet passerfint, her tanker vi også, da byerne herfra ifølge McNally' kortet bliver mindre og mindre og ligger langt for hinanden..

her er lige en Custom shop med et par fine biler, som jeg må ha' et par billeder af

Turen videre er ret ensformig, med de kendte laange vejstræk, her er variationen køerne som enten er sorte eller brune !

Vi (læs jeg) håber lidt på at der måske holder lidt biler, eller er nogle skrotpladser hvor man kan finde lidt guld, men her holder hovedsageligt "nyere" trucks
i folk's baghaver, vi komer ellers forbi en ret interssant skrot lige lidt udefor Pine Ridge tæt på Nebraska, men pga Labor Day er der desværre lukket

Turen er MEGET ensformig, vi kommer til Winner, hvor vi får et hotelværelse på Super 8 gennem Hotels.com, og har nu 7 ud at 10 nætter til en gratis overnatning
vi tror vi er de eneste på hotellet, som ligge en anelse uden for byen, men ellers i fin stand, og værelset er meget fint

Da drikkevarene i bilen er tæt på kogepunket, blive de sat i køleskabet, og vi kører ned i byen og tester den lokale bar, her er lidt rester af Labor Day
underholdning til de lokale i byen:

Vi er nu skiftet til CentralTime igen, så tiden passer fint med en kold snack i byen, og så retur til hotelværelset, hvor vi mikrovarmer
den overskydende Pizza fra igår, helt efter planen.

Dagens tur ifølge Google: 277 miles

Tirsdag d 6 sep

Morgenmaden er rigtig fin, hotellet virker som om det har gennemgået en renovering lige for nylig, og vi har sovet fint,

vi tror stadig ikke at der har været mere end os og så 4-5 andre på hotellet, der holde ihvertfal ikke flere biler end igår ved 21-tiden, altså 3 pickup's og så vores..
Nå men de er også ved at rive vejen op, rute 44 som vi tager hele vejen til Sioux Falls..

Det viser sig at være den kedelige rute, som Bent havde "advaret" os om i 09, for her er ikke ret meget end halmballer i 4-5 forskellige udgave,
kø'er i 3 forskellige modeller: Sort, brun og broget... vi møder ikke ret meget andet end Majsmarker og solsikke marker, + de nævnte kø'er og halmballer... nå ja
og så lige en hund der løber over vejen og to vejarbejder mere..

der var lige overgangen over Missouri floden, lige der! kom der lidt variation i landskabet...

Den Brune Bisse runder 30000 miles lidt før Sioux Falls, det fejrer vi med endnu en bilvask, det var så ikke såå godt, så det må vidst gentages en af dagene...

vi kommer til Sioux Falls, hvor vi lige tager en pause i Falls park og får et par billeder fra downtown og naturligvis også vandfaldne.

Vi kører til Sioux City og lejer et værelse på HardRock Hotel & Casino, det har vi aldrig prøvet tidligerer.. det er ikke så ringe endda

Altså lige bortset fra at "the smoke dectetor " skal ha' nye batterier, det bruger vi så lige 30 min på..
Vi satser på at de har sat et nyt batteri i, og ikke et andet brugt, for de merner de lige har skiftet det her og i nabo værelset...

nu må vi se om den begynder at pive i nat, den sidde så højt, at man ikke lige kan rage den ned!

Vi spiser på hotellet, det er fin mad, og vi kan nærmest bare trille retur på værelset

Dagens tur ifølge google : 267 miles

Onsdag d 7 sep
Vi har sovet godt, nå ja ihvetfal ½-delen af os..
Vi boede på værelse 422, den havde et ½-kedeligt motiv på døren, havde ikke mod til at gå hele gangen igennem for motiver, men der var mange fede.

Vi spiser morgenmad på en af Birgit's rigtige ynglingssteder, IHOP :-)

Det er heldigvis i gå afstand fra Hotellet, som så ikke har morgenmad med i prisen...
På vej derover kommer vi forbi en SpeedLube, så jeg tænker jeg lige kan få skiftet olien
på den Brune Bisse, det skulle ha' været skiftet for 1200 miles siden ifølge den sticker der sad i forruden fra sidste olieskift for et par år siden.. +/-

Lige inden vi går ind på IHOP, kommer der en 70'er Cadillac convertible bulderende, så vi er ikke de eneste tosser der kører gamle biler her....
som sædvanligt er det et solidt morgenmåltid her, og de har noget der hedder +55... et lille udvalg af de lidt mere kaloriefattige (hvis man kan sige det om noget
her på IHOP..) og til en reduceret pris... "What's not to like".
På vej retur til hotellet, er jeg inde og høre om de nu har et oliefilter til en 50+ år gammel Buick... "mjaaa det burde jeg ha'" siger Olie-Kaj, så vi
får checkket ud af hotellet og kører retur til ham, tænker hvis Cadillacen som vi så tidligere er her, kender de vel lidt til gamle biler.

Da vi kommer, er ejeren alligevel blevet lidt i tvivl (og vidste naturligvis ikke om vi nu dukkede op alligevel..) så oliefilteret bestiller han fra den anden ende
af byen, vi skal lige vente 15-20 min på kunder før os, det er vel ok.
Jeg kommer i snak med gutten med den Cadillac Cab vi så tidligere, han er så en biltosse som mig, som også har et par stående derhjemme, og ud over at ha'
en 84 Buick St.Car har han også en 1999 Cadillac Eldorado... vi står der og deler billeder som et par tosser, imens pudser Birgit vinduerne, så for mig
går de 15-20 min jo hurtigt :-)
Han mener også helt bestemt at Den Brune Bisse ikke har kørt mere end speedometeret fortæller, og syntes at i den stand den står i, skulle den koste over 30K hvis
man ville ha' sådan en... men han er jo også biltosse som mig...
Selve olieskiftet fik jeg en pris der hed $43.95, men de skiftede ikke kun motorolie & filter, men checkede også olien på gearkassen (som ikke manglede noget) fortalte
at vores nederste bærearme er døde mht ophæng, og det er derfor dækkene blev slidt i stykker, fylder kølervæske, sprinklervæske og servo olie på også + giver alle
styre og bærekugler fedt og checkker luft i dæk... det er altså lidt vildt til den pris

Vi takker for god behandling, og vi deler lidt flere bilhistorier, inden vi køre ud på sydpå mod Elk Horn.
Skal lige vente på et længere godstog, der lige kører gennem byen...
Ud på motorvejen, var lige ved at køre ind i Nebraska som ligger på den anden side af floden, men bliver overtalt ( ??) til at bare køre sydpå..
Lidt nede af motorvejen skal vi ud på vej 44, for at slippe for motorvejskørsel, og møder IGEN det samme godstog... de er nok 200 vogne på, som vi må vente på.

Her er lidt landskabsbilleder fra turen ud til Elk Horn, det er lidt mere varieret end de sidste 3-400 km i South Dakota !

Vi kommer til Elk Horn ved 14.30 tiden, og kører ned til den Danske Mølle med det samme, og hende der står i "kassen" derinde har set vi kom i bilen
"Are you driving that old Buick, that's soo cool" og hun er altså ikke helt ny, hun fortæller hun fik kørekort i 1957 !!
og hendes far havde forlangt at hun lærte at køre "stick shift" altså manuelt gear først, og det var så i en 1949 International Harvester Pickup...
lidt strengt PLUS hun skulle kunne parallel parkere også ... Idag er hun glad for det, for det er der ikke mange der kan i US!

Jeg køber en ny nummerplade holder (den kommer på imorgen) og lidt andre småting + en tur i vindmøllen
der er så meget Royal Copenhagen merchandise så jeg er nød til at vise hende mit firmavisitkort, og så er jeg nærmest "King of the hill"

Det er ret sjovt, endnu mere når jeg fortæller at Royal Copenhagen er ældre end USA.. det vidste hun ikke lige.

Lisa som har været chef for møllen siden 1976 (!) vil ha' et billede af os foran møllen incl Buicken, og hun får også selv et billede hvor hun sidder i bilen,
som hun ville smide på instragram, det er hendes sidste dag, før hun går på pension.. hun havde været ude og ta' de her billeder også, det er da ret cool.

Vi skal skynde os ud til Muesumet da det lukker kl 16, så vi fik lidt travlt..
Vi kommer 20 min før de lukker og så får det jo også lidt af vores historie, og vi får lov til at lige dimse hurtigt rundt inden de lukker U/B :-)

Bagefter kører vi lige ned til møllen igen, vi havde jo glemt en selfie foran møllen...
og Lisa kommer ud, og vil naturligvis tage billedet for os istedet for at vi kæmper med selfiestangen :-)

Vi kører lidt nordpå så langt vi gider idag, temp er stadig væsentligt højrere end vi havde forudset, vi runder naturligvis lige Kimbelton, den anden Danske
by der ligger lige "ved siden af" Elk Horn, der har de den lille havfrue + 8 af HC Andersens historier som en lille figur

Herefter videre så langt vi syntes vi orker i den her varme, det kan godt blive lidt for varmt i længden..

Vi kommer forbi Sac City som skulle have verdens største Popcorn.. men popcorn'ene misser vi altså !
vi må ha' været for trætte og sultne til at se ordentlig efter...

Vi når til Storm Lake ved 18:45 tiden og bestiller et hotel via Hotels.com, det er dejligt nemt, så ved vi hvor vi skal køre hen

Vi spiser på en lokal restaurant, som jeg troede var en Mexicane-biks, men de havde NÆSTEN kun fisk på menuen... heligvis var der også en Beef Fajitas..
...så jeg fik også mad idag ....

Dagens tur ifølge Google : 201 miles

Torsdag d 8 sep
Vi har sovet ok, altså da en af gæsterne endelig fik taget sig sammen og slukkede hans latterlige bilalarm.
Ganske god morgenmad på hotellet, og jeg får monteret min nye nummerplade "reklame"

Vi er på vores sidste køredag og kører mod Walnut Grove, som er barndomshjembyen for Laura Ingalls fra "Det lille hus på Prærien"
kommer lige forbi statsskiltet, inden vi kommer til Walnut Grove, kommer vi også forbi byen Tracy, som har noget med toge..

En selvguideded tur koster $10 så det er ikke det store man kan forvente på det, der er lidt frilandsmuseum over det hele, og det er vel naturligt nok.
Tiden er måske ved at løbe fra en TV-Serie fra 70'erne.. det hele virker ihvertfal lidt i forfald hvis man ikke rigtigt er til det. Der var en hel afdeling med
effekter og historier fra filmholdet og skuespillerene, de er rigtigt meget information omkring Ingalls, som var meget mere aktiv med at skrive bøger end vi var klar over

Temperaturen har ike ændret sig meget på turen, men nu blæser det altså op igen, næsten som da vi kørte ind i North Dakota for bare 10 dage siden
det føles væsentlig længere med det vi har nået at se på denne tur.

Jeg er nød til at tage billeder af dette rædsel, inden vi tager en kold snack på den lokale bar

sidste Cookie !!

I Springfield kommer vi forbi dette syn, MASSER af gamle trucks, de må lige undersøges nærmere.

Det er en flok som laver trucks på bestilling, de har 18 stk i kø, så hvis vi skulle bestille en, ville vi blive #19..
men prisen er liige lidt mere, end jeg kan klare, den her koster f.eks $80.000.

Værkstedet:

og dette er deres "lager":

Turen mod Rochester "ender" i Mankato, så er klokken blevet tæt på spisetid, så vi finder et hotel,og går lige en tur i KOHLS .. og lige ved siden af
er der en Classic bil forhandler, han er desværre lige lukket, men det her er lidt af hans udvalg:

Vi spiser på Red Lobster, inden vi går hjem igen..portionerne var lige tilpas.

Dagens tur ifølge Google: 231 miles

Fredag d 9 sep

Vi spiser morgenmad på hotellet, det er ganske fint, prøver at spise let, da vi har en frokostaftale på "The Lake" kl 12, deres toaster er så liige skrap nok, så den her røg altså ud.

Skal lige forbi
Harbor Freight og se om der er lidt værktøj der kan friste, eller jeg ikke kan leve uden... det bliver til en lille omgang, Birgit går i HobbyLobby som
lå lige ved siden af, og der fik vi 50% på Halloween tings :-)
Og nu kan der næsten ikke være mere i bagagerummet, så tror at vores indkøb er slut...

Vi fylder lidt benzin på, og køre liige forbi en der solgte klassiske biler, ... og det er en KÆMPE hal med biler i den høje prisklasse
f.eks stod der en 70'er Electra magen til vores, bare i 4 dørs version til $29.900... og en 68 skylark som sikkert ville blive sat til salg til omkring $32.000
Syntes det er lidt til den skarpe kant, men det er muligvis bare mig (en 70 Chevelle til $92.995 og en 66 Chevelle til $45.000..)

NÅ men vi havde travlt, der er 1½-times kørsel til Rochester, og vi havde aftalt frokost, og det plejer jo at være kl. 12... Vi ga' den lidt ekstra gas
og der er ikke meget nyt at se på vejen der ud, tekstede Michael at vi godt kunne blive 3 min forsinket... vi landede ved The Lake 12:07... ihhh

Nå men det var helt rart at "komme hjem", Michael og Sandy, var vidst også glade for at vi ikke var strandet et-eller-andet sted ude i det WildeVesten!
En kommunikationsbrist gjorde, at Knud og Brigitte ikke kom, men de kommer forbi lørdag til aftensmad, så det går nok (så kan jeg også nå at vaske bilen inden vi ses..)
Ville jo ellers betale for frokost, har talt på mine ture ti Minnesota, det er min 20. tur... men det med at betale glipper, det var noget med tiden hvis vi skulle
nå til Stewardville til bilshow.... eller noget..

Vi kører til Biltræf i Stewardville, det er fra kl l7 til 20:30... men vejrudsigten er lidt kedelig, og der er også en anelse koldt, så vi er der kun lige en times tid
så blev det alligevel for koldt.... men fik da hilst på et par rødder, og fik en snak med et par inden vi besluttede at køre retur til Rochester.

Retur til spisetid, vi får jo kongebehandling (det hedder det nu, da Dronning Elizabeth gik bort idag, og det er nu Kong Charles der sidder på toppen i GB)
vi får beef wellington, og kryber til køjs meget mætte

Dagens smuttur ifølge Google : 99 miles

Lørdag d 10 sep
Sover godt og længe, roder lidt med kuffetter og alle mine pakker der lå og ventede på mig.

Spiser frokost i Racine, da vi jo ikke har spist frokost i 14 dage, deler Birgit og jeg bare en Taco Salat... det er RIGELIGT, specielt når man ved
at Michael køber ind til aftensmaden til om 5-6 timer!

Vi må knokle da vi kommer retur, nogen skal jo.

Knud kommer en anelse tidligere, da ham og Michael havde bytte bil og penge, så det skulle lige ordnes også

Aftensmad, er naturligvis nogle ordentlige bøffer, og igen fik jeg vidst spist for meget, er lidt for mæt (hvis der er noget der hedder det::)

Søndag d 11 sep
Derhjemme kører klubben 9/11 Memorial Cruise som vi plejer og det går helt efter planen (som forventet) lidt underligt ikke at være med.
Skal ned og "aflevere" Buicken til vinterhi, Knud og Brigitte gi'r frokost, det er vanvittigt gode Ribs, skal igen passe på med at ikke spise for meget, da der jo ikke er plads til mere

G'nat og på Gensyn til Buicken som har kørt os næsten 3700 miles denne gang ifølge speedometeret, det viser en anelse forkert.
Google siger vi har kørt ca 3400, så det er nok lige midt imellem... vi har tanket 20 gange, brugt 267 Gallon benzin, altså en anelse over 13 miles pr gallon eller
lidt over 5,6 km på en liter ... ja det koster jo lidt at drive en 2 tons 50 år gammel bil frem!

Vi kører hjem, så vi er der til kl 15, der har Sandy spurgt nabo'erne om de ikke kommer og hilser på, dem har jeg jo ikke set i 3 år,
de tager golf-vognen op, da bakken er lidt hidsig og Mary ikke er 25 mere, snakken går lystigt derud af.

Vi får vidst dækket alt, lige fra den politiske situation, henover energipriserne, kongehuset, div hospitals operationer incl kamera'er inde i kroppen
til hvor og hvordan vi skal slutte tiden her på jorden, Mary syntes det var en hyggelig snak på en søndag
Det var nu altså hyggeligt, og Gary&Mary havde en ordentlig gang snack med, to oste, jordbær og små kiks... så det med aftensmad sprang vi over
Aldrig sket før ! !
Vi tæver hinanden i terninger, det var Birgit's første gang, og alligevel vandt hun en af gangene...

Mandag d 12
flyver vi med IcelandAir FI656 kl 19:25 fra MSP, så vi har lige en ½-dag inden afgang.
Vi pakker og vejer kuffeter, og efter lidt flytten' rundt, tror vi det passer.

Michael er lidt dårlig her til morgen, vi bliver næsten enige om at det er aftensmaden der manglede igår der muligvis er skyld i det,
Lidt morgenmad med tilbehør får tingene på ret køl igen :-)