USA nordøst Tour September 2011

Tirsdag d 6 - Onsdag d 7 - Torsdag d 8 - Fredag d 9 - Lørdag d 10 - Søndag d 11 - Mandag d 12
Tirsdag d 13 - onsdag d 14 - Torsdag d 15 - Fredag d 16 - Lørdag d 17 - Søndag d 18 - Mandag d 19
Tirsdag d 20 - onsdag d 21 - Torsdag d 22 - Fredag d 23 - Lørdag d 24 - Søndag d 25 - Mandag d 26

Så er det igen tid til vores årlige bryllupsdagstour, denne gang vil vi udforske den nordøstlige del af USA.
Vi begynder rejsen hos Michael i Rochester, hvor vi tager min dejlige Buick Electra på en lille udflugt,  vi har planlagt en 4000 miles tur til Maine og retur til Minnesota igen, med meget få "must see" punkter... ellers bliver det vidst for stressende !
familiebesøg i Iron River i Michigan på den første del, og i Fort Wayne på den sidste del, herimellem Niagara Falls, og Boston hvis vi når så¨langt inden vi skal retur igen. Her er i grove træk den planlagte tur (start og slut ved N):

Tirsdag morgen afgang fra København med British Airlines BA0811 til London, herfra til Chicago med BA1544, og sidste fly til Rochester BA5383, forhåbentlig lander vi kl. 19:00 lokal tid, sammen med vores kufferter...
Vi fik mor og far til at køre os i lufthavnen, så vi overnattede i Fredensborg, dvs vi fik da næsten 4 timers søvn inden vi skulle afsted...
men så sover vi også bedre i flyet..:-)

Flyet var forsinket fra København, men da vi havde næsten 4 timer i London, er der ingen panik!
Vel ankommet til London, hvor flyet landede i regnvejr, men meget forsigtigt fandt vi en Lounge og tester mit Priority Pass kort fra Eurocard...
det er ret fedt, havde man behov kunne man komme i bad, men vi tog bare en kop-tår-kaffe/øl og lidt madsnacks, det var ok.
Afsted mod flyet, som stod i Gate 34, og ifølge tavlerne ville det tage 20 min at gå derud.. men vi klarede det på 10..
Vi er jo også i topform :-)

Vi fik tiltusket os nogle pladser 6 rækker længere fremme i flyet i midten, hvor der var 2 (!!) tomme sæder på vores række, så man kan ligge ned og få en lur.
Flyet var 50 min forsinket, det er ikke så godt, da vi i forvejen kun har 2 timer i Chicago til at komme igennem immigrationen og flytte kufferter over til
det lokale fly til Rochester, det kan godt blive svært at nå det, hvis de ikke giver den lidt gas over dammen.
Betjeningen i flyet fejler ikke noget, en øl er dog nu steget til $6 !, men da jeg bestilte #2 inden jeg havde fået byttepenge tilbage på en 10'er
sagde stewarden at det passede... og lidt senere fik jeg en som han havde i overskud... han kunne sikkert se at jeg trængte :-)

Vi ankom i Chicago 20-30 min for sent og 10-12 forskellige "connecting flights" kunne få et expresskort til immigrationen, så de kunne nå deres fly... Rochester var desværre ikke en af dem... så vi måtte skynde os ned i immigrationen.. men det lykkes ikke, da vi endelig var kommet igennem immigrationen, var der 15 min til at hente kufferterne, gå igennem den grundige toldkontrold, aflevere kufferterne til det næste fly, køre i tog til Terminal3 og igennem endnu et sikkerhedscheck...

så det nåede vi ikke, specielt ikke da den ene kuffert er væk !!
Vi satser på at der er en der har taget fejl af kufferterne, og taget vores..
Vi fik heldigvis booket plads på det næste fly 2 timer senere, så vi kom da frem tilsidst..
Men vi er meget trætte nu, da vi ankom i Rochester var det 24 timer siden vi stod op i Fredensborg...efter 4 timers nattesøvn..
Heldigvis kom Michael og Jacob og hentede os, så vi ikke skulle gå det sidste stykke :-)
Michael havde lavet snacks til os, og Roger&Lori, Gary&Mary og Sunny var fremme og sige velkommen til os, det var super hyggeligt.
Vi gik i seng omkring midnat, og håber på at jetlag ikke er aktuelt..

 

   

Onsdag d 7

NU venter vi bare på den manglende kuffert, det er naturligvis den med ALT Birgit's tøj...den kommer tidligst med morgenflyet fra Chicago kl 0930 i lufthavnen, og så skal den liiige smides i en bil herud, så det kan jo godt blive middag inden den dukker op.
Solen er dog ved at være fremme på en skyfri dag, nattetemp er ved at være meget kold fortalte Michael igår, så morgenmaden er først når solen kommer over træ'erne at den er klar, det er så omkring 9..
Omkring kl. 10 finder flyselskabet kufferten, og den vil blive leveret sent på eftermiddagen... det kan vi naturligvis ikke vente på
så vi tager ud og køber det mest nødvendige..
efter den manglende kuffert endelig er i vores bagagerum, tager vi hul på turen mod Maine, jeg kender turen op til Wabasha, herefter er det nyt for os begge
Turen efter broen i Wabasha er staten Wisconsin, som ligner meget landskabet i Skandinavien.
Efter et lille hurtigt pitstop for at "reparere" hornkontakten kan vi komme videre,
GM har kun meget få årgange med den berygtede "RimHornRing" og nu forstår vi bedre, efter at have dyttet lidt af naboen, satte hornet sig fast på vej ud af den første vej... og det blev værre og værre, til sidst måtte der skrappe midler i brug,, og nu dytter den slet ikke mere..

vi haster videre da landskabet ikke ændrer sig meget, Her bliver vi overhalet af en 18-wheeler med over 110 i timen..

i Eau Claire provianterer vi lidt drikkevare og snacks til turen, og får ringet til Ruth, som vi besøger i morgen
vi kommer ikke længere end Wausau i dag, det blev også lidt sent inden vi kom ud af Rochester
Vi checkede ind på Super8 og spiste aftensmad på Hudson Grill, det var fint, en lille burger m fritter, og vi er klar til at se dyner..   

.
vi går hjem ved 20-30 tiden, og der er dejligt lunt, et display siger 65 F, det er 18 C...

Vi har kørt 227 miles idag, og imorgen skal vi besøge Ruth&Gary i IronRiver, Michigan så må vi se hvor langt vi får kørt herefter..
Dagens rute:

Torsdag d 8
Vågnede tidligt, ved ikke hvorfor, for vi sov dejligt på Super 8, morgenmad på motellet, og så afsted mod Iron River, for at hilsen på familien deroppe
vi havde lidt småproblmer med at starte Buicken ig år, somom den druknende efter en lille stop i EauClaire
Nå men den sprang da igang og vi var allerede på vej kl 07:50 med Iron River som mål.
Vi kom til en lille by der hedder Tomahawk, det kunne vi ikke stå for, så vi kørte ind og kikkede lidt og fik tanket og vasket bilen
Fik flået mig lidt i selerne, og den fik en tankfuld af V-POWER til $4,27/Gallon.. uha-uha, så jeg måtte selv vaske bilen til den pris :-)

vi ville ha en lille snack ved 10 tiden omkring Eagle River, men det var for besværligt, så vi ville bare køre videre.. MEN det ville bilen ikke, den hostede lige en gang, og så gik den ud, og starteren klikkede bare !!
Godt jeg havde lånt helt nyt værktøj af Michael, og et par små slag med hammeren på starteren fik den på andre tanker


Den har nok siddet der siden 1970... Og så er det sidste gang den får V-POWER benzin...Det hænger helt sikkert sammen..
Nå men vi kom til Iron River, og jeg havde GoogleMapped' lidt, så jeg kunne genkende (??) området lidt, og vi fandt Ruth & Garry's hus uden brug af GPS !

Gary viser vej til Henriksen's første bosted som de benyttede for over 70 år siden, man kan tydeligt se at naturen er ved at tage området tilbage..

 

Familiegravstedet i Beechwood:

The Lopez Sauna

vi fik tilbudt overnatning, men vi vil gerne lidt ud af vejen, da vi jo nærmest lige er begyndt, og ikke ved hvilke overraskelser de kommer
Så det må blive næste gang, men vi kommer dog ikke så langt som forventet, da mørket falder på er vi nået til Iron Mountain,
så der checker vi ind på America's Best Inns&Suites, så vi kan få opdateret dagbogen
her kl. 20 var her 72F, det er en dejlig fornemmelse at gå i korte bukser og T-Shirt uden at fryse så sent på aftenen

Dagens tur har taget os gennem Wisconsin, og lidt ind i Michigan, og vi har kørt små 170 miles..

Dagens rute:

Fredag d 9
Sovet godt igen, og vi er igen kommet tidligt op (når man tænker på at det er ferie..) 06:15 !, men om et par miles, går vi over på "Eastern Standard Time", så skal vi stille uret en time frem..så vi må hellere komme ud og se landet i endnu en solskinsdag, vi ser på vejrkanalen, at der er historiske oversvømmelser i nordøst staterne,, og i Texas er der brændt 1400 huse !!
salen til Morgenmaden er ret stor

Forruden er noget klisteret, så vi finder en Advanced Autoparts, og køber en RainX (håber det er spild af $$) og lidt vinduespuds, ekspedienten spurgte om vi skulle "do some detaling on the car ?" da der er bilshow imorgen Lørdag hos home Depot.. arghh ærgerligt men det har vi ikke tid til.
Men det kan jo være at der er noget i nærheden af Detroit, for vi kommer nok ikke til Canada idag.
Da vi kommer til Gladstone er vi på EasternStandardTime, og vi stiller urerne..den rigtige vej..og fortsætter i skov og bjerglandskab til Mackinaw Bridge ved St. Ignace, som har været den længste hængebro i US i flere årti'er, der er vejarbejde på den, så vi kunne rigtigt nærstudere den !

Det inderste spor i begge retninger var metalgitterplader, og man kunne se brokonstruktionen og vandet når man kikkede lige ned.
Det kan man jo ikke når man bare kører normalt, men der var en del kø, så vi havde rig mulighed for at kikke :-)

Vi tog den scenic route lige efter broen ad Countyroad 66, som ligger 10-15km syd ad 31'ern...

vi havner i Harbor Springs, og ringer til Knud, som er på MC tur i området( han skulle ha' "base" på en campingplads nær Harbor Springs)
han var lige kørt over broen sammen med 32 andre harly'er... øv også, det kunne jo ellers være sjovt at lige hilse på.

vi forsætter mod Detroit denne gang med GPS'en, da kortet ikke er specielt tydelig i de små veje i det område.
vi ville ta' aftensmad på HardRock cafe, om vi vil sove i Detroit ved vi ikke endnu (Jeg sidder og skriver i bilen :-))

Vi besluttede os for at køre hele vejen ind til Detroit efter at have passeret skilte til byer som Holly, Rochester, Saginaw, Cadillac, Pontiac, Plymouth, Shelby trodser de advarsler vi har fået fra familien og Bent.. Nysgerrigheden er alligevel for stor !!
selvom der hænger sorte sky'er i horisonten, jo nærmere vi kommer Detroit..
 
Vi spiser aftensmad på Hard Rock, som GPS'en har fundet frem til, og der var en P-Plads lige overfor, til $1 i timen!!
og får de sædvanlige dimser, og så spørger vi om de kender et hotel der ikke koster skjorten
Efter et par servetrisser, kommer der en som henviser os til "The Atheneum" som ligger 4 min fra Hard Rock!
Den tager vi, selvom den koster 3 gange som de tidligere.. Det viser sig at være en ½lejlighed der er 3 gange større end tidligere motel
 på 8.sal, med 2 stk 42" plasmaskærme og fin udsigt !!

Det klager vi ikke over, men tager en drink i lobby'en istedetfor :-)

vi har kørt over 530 miles idag, så vi er lidt trætte, billeder kommer først på imorgen, lige nu skal vi lige nyde den store lejlighed
Dagens rute:

 

Lørdag d 10
Har sovet godt, nu skal vi videre, vejret er ikke så godt som igår, men der var der også tæt på 25 grader !
udsigten fra hotelværelset er ikke så imponerende som ved aftenstide..

men vi tager ud og kikker lidt på byen, inden turen går mod Canada og Niagara Falls..
Mogenmaden på Hotellet var ikke med i de $196.. men det var ValetParkingen dog...
SÅ vi tog morgenmaden på en Starbuck's ved Woodward Av. efter at have cruiset lidt i regnvejret !!

På Starbuck er der internet, så vi sad og ledte efter evt. museum'er vi kunne se inden vi ville køre mod Canada og Niagara Falls..
Vi havde set at GM havde en udstilling, og den skulle åbne kl 10, så vi havde rigeligt med tid...
efter at have checket lidt mails, fandt vi ud af, at GM-udstillingen slet ikke åbnede lørdag og søndag, de tide vi havde set, var til P-huset...
Vi opgav da vejret stadig var meget kedeligt, og besluttede os for at cruise lidt, og køre mod Canada,,,Men bilen havde andre planer !
Den ville blive i Detroit ! de starterproblemer vi havde i torsdags var nu permanente... klik-klik sagde starteren bare...
Håbede lidt på at det var batteriet der var fladt, og en af ekspedienterne hos Starbucks hentede sin bil og startkabler, det hjalp ikke.
Nu var gode dyr rådne..jeg måtte ofre en SATA-T-shirt og ligge på asfalten og pille starteren af, og se om man ikke kunne trylle lidt
det gik rimeligt nemt, men man fik en anelse olie på fingerne.,,,armene, trøjen og i håret...
 
Der var en del henne og spørge om de kunne hjælpe, amerikanere er altså meget hjælpsomme
Vi fik skilt starteren ad og kunne konstatere at kullene nok havde siddet der siden 1970, og de to var HELT slidt op..
Vi forsøgte at vende dem om, så der liiige var nok til at starte bilen, på med den igen, og  1.gang vi prøvede trak den motoren fint rundt !
Perfekt, pakke sammen, vaske olie af hænder, skifte T-shirt, og så afsted... men ak, det var sidste krampetrækning da vi havde drejet nøglen før
tilbage til klik-klik-klik

En anden Starbuck medarbejder ledte i tlf-bogen efter numre til et towtruck firma... og efter 4-5 opkald, til tåber og ignoranter der ikke kunne hjælpe..
kom jeg i kontakt med AAA, som kunne hjælpe med et nummer til et firma, som kunne hjælpe med at hente os.
Jeg fandt en starter hos NAPA i Rochester Hills via Nettet og et enkelt opkald  i ventetiden!
Da TowTrucken kom, prøvede vi et sidste desperat forsøg med startkabler, men no way, den var d-e-a-d->død
gutten som kørte trucken var frisk, han havde hørt at der var gratis uddannelse i DK, og ville høre om det virkelig kunne passe !
Han vil uddanne sig til sygeplejer, og var igang med det, men det er en bekostelig affære herover.
vi fik en fast pris på turen, så vi sparede ca $50, havde jeg meldt mig ind i AAA havde det bare kostet mig $60 årligt.. så ved man det :-)
45 min. kørsel og $125 fattigere for kørslen, og $49 for starteren (?!!) var vi klar til montering

donkraften fra 1970 blev benyttet, den skulle bare lige løfte bilen lidt mere, så der også var plads til maven..
Den gule buk på det midterste billede var en fra NAPA kom med, med en kommentar om at det var farligt...tsk-tsk-tsk

20 min senere var vi klar, og vi kørte ud til Walter P Chrysler museumet, men pga tiden, var der kun 35 min tilbage før de lukkede...

Så vi besluttede os for at køre tilbage til Detroit, og cruise ned ad Woodward aveneu, og så køre til Canada.


for enden ad Woodward Av. tog vi til venstre, og tunnelen til Canada kom 400 meter længere fremme... så vi tog den, og efter at ha' vist Pas, var vi i Canada på 4½ minut!!

 

vi kom ca ½-vejs til Niagara Falls, og overnatter i London, Canada.. det er meget forvirrende, da vi var i Norge igår!!
Dagens route er ikke specielt langt, pga starterproblemerne, så vi har kun fået kørt ca. 130 miles

 

Søndag d 11
10-års dagen for terrorangrebet, og vi lister ud til morgenmaden.
Vi har overnattet på et motel6, og for $86 er morgenmaden inkluderet... bare ikke på motellet, vi skal over vejen og spise på en lokal dinner.
Det er ikke farligt, men morgenmaden som motellet betalte for bestod af toastbrød, 2 æg + skinke ELLER bacon (den kedelige canadiske bacon..)og kartoffel tern. Kaffen var IKKE incl..!  Nå man kan jo ikke få både i pose og sæk, og da vi sikkert ikke får rørt os meget, så går det nu nok.

Vi sætter kursen mod Niagara Falls, og syntes at landskabet igen er lidt hjemligt... indtil vi kommer til Hamilton, så kom der buk på vejen
Skiltningen til Niagara er ikke overdådig, og da vi ikke lige kunne få GPS'en til at virke i Canada, kørte vi bare efter kort, det gik også fint, men der var et par steder man liige var lidt i tvivl, vi kommer til Niagara ved 10:30-tiden, og finder hurtigt et sted til bilen.
Igen får vi kommentarer til bilen "Is that a 350" spurgte en gut og referere til motorstørrelsen, nææ det er skam 455'eren sagde jeg lidt stolt, og han var synligt imponeret at vi kørte langt i sådan en æske.. Damen der tog imod $20 for parkeringen, var også noget interesseret, da hun havde haft en '57 chevy med 283 motor, da vi fortalte at vi kom fra Danmark og havde planer om at køre til Maine mente hun vi var Cool :-)

vandfaldet er meget imponerende, 54 meter falder vandet, 154 millioner liter i minuttet har de beregnet, det er ubeskriveligt.
vi tog en tur under vandfaldet, her fik vi gule regnslag, hvor de havde boret tunneller ud under vandfaldet, det larmede meget, og var "bare" en masse vand der faldt ned, man kan intet se. men på samme tur, var der også et "observation deck", og DET var alle pengene værd !

Bagefter tog vi en tur med "maid of the mist", her var regnslag'ene blå... vi kan se på de installationer til håndtering af kø'er at vi er kommet på et godt tidspunkt.
vi stod ca 5 min i kø for at købe billetter, og gik lige ombord på båden..det var dejligt !
 

en super oplevelse som er hele køreturen værd !

vi tog en hurtig bid mad, og lidt væske (man bliver jo lidt tørstig af alt det vand der vælter ned..)
og kører ind i USA igen via Rainbow bridge

Her skal vi lige checkes igen, og Mr.Streng er ham vi havner hos, han kan ikke helt forstå, at vi bor i Danmark, kommer ind fra Canada i en bil på Minnesota-plader, som jeg påstår jeg ejer... Ååå tænker jeg, og husker balladen med Wisconsin-StateTrooperen i '09 sammen med Morten&Beth...
han kikker dog kort i bagagerummet, og 2 min efter, sagde han "take it easy" og vi fik pas og nøgler retur.
vi sætter kurs mod Syracuse, NY, hvor vi havde tænkt at overnatte, men fortsætter til Utica, og check'er ind på en RedRoof inn.
Middagen er på en meget hyggelig restaurant der hedder Delmonico's og er bestemt et besøg værd!

Vi holdt på "Bada Boom" pladsen.

Vi har fået tilbagelagt 347 miles idag, dagens rute:

 

Mandag d 12
Ingen morgenmad på motellet, men vi får 10% rabat på den lokale dinner, så det prøver vi nu.
En familydinner leverede glimrende morgenmad, og mætte og tilfredse tastede vi Manchester i Vermont ind på GPS'en

Vi ville undgå betalingsveje, da vi gerne ville se lidt af landskabet på småvejene, men efter at have kørt på adskellige "detours" pga resterne fra orkanen Irene, opgav vi, og tog den hurtigste vej mellem Amsterdam og Albany det kostede svimlende $1,25
 
inden vi forlader New York, kommer vi forbi en træskulptursælger, han var meget snaksagelig, og viste os en indianer han var igang med, men lige skulle ha en pause fra, da vi fortalte vi skulle til Maine, sagde han at det var et fantastisk område/stat, faktisk skulle han selv på ferie derude på næste mandag, og fortalte at det ga' ham ny energi at bare stå og kikke på vandet og fyrtårnene,, han mener dog at vi er 10-14 dage for tidligt fremme, hvis vi ville opleve de fantastiske farver, og det er vi desværre godt klar over, men sådan er det nu.

Vi var inden i butikken og købe en lille souvenir og på den tid, havde han savet en bjørn frem af en træstub !!

vi når Vermont inden 12, og sætter kursen mod Manchester, hvor der skulle være nogle Factory Outlets på div. tøjmærker...
men det var vidst ikke noget hit alligevel..

Jeg fuldtanker, og konstaterer at tanken er utæt i toppen,,, ret meget, jeg forsøger at gnide en sæbebar hvor benzinen tapløber ud, men det hjælper ikke, så vi beslutter os for at få brændt noget af det af, og vi kører videre i det dejlige sommeragtige vejr (25 grader )
Vermont er kendt for dens overdækkede bro'er fra en svunden tid, og i springfield får vi øje på en, i forbindelse med en gammel skole, hvor en dame som holder øje med broen og skolen, og deler flyers ud,  fortæller at Orkanen Irene har lavet forfærdelige ødelæggelser i området, faktisk har der kun en gang tidligere været så voldsomt ! Så vi har været "heldige" med den tur vi har taget.. Broen er forøvrigt flyttet hertil fra Baltimore.

vi kører lidt længere nordpå, og tæt på Woodwille finder vi den her bro, og fortsætter ind i New Hampshire,
turen i Vermont var fyldt med bjerge der var tæt bevokset med træer, staterne Vermont og New Hampshire er ikke specielt store, faktisk er Vermont kun 177 miles fra nord til syd, og ca 70 miles fra øst til vest !

Nær Bart finder vi en overdækket bro vi kan køre igennem !!

Et par lokale huse i New Hampshire,
 

Vi spiser på Rosa Flamingo grill and lounge i Betlehem, og checker ind på Hearthside Village Cottage, et lille charmerende motel, med små huse,
lidt a-la Wigwam motel i Arizona
det er meget hyggeligt:, og bestemt et besøg værd !

vi har tilbagelagt 307 miles idag, dagens rute:

Tirsdag d 13
En hyggelig nat i et hyggeligt lille hus, hvor gulvet hældte ca 10 grader :-)
vi monterer lange bukser og tager sweatshirten frem, da vi skal endnu højere op, og temp godt kan være lave på bjerget,
der var trådløst internet, i en lille hytte, hvor der var kort over det lokale område, og vi fandt også fly'ers til togturen til Mount Washington.
Morgenmaden bliver på den lokale cafe, da udlejeren havde alt undtagen morgenmad :-)

herefter mod Mount Washington, men allerede i Twin Mountains måtte vi køre en omvej, om det var Orkanen Irene der stadig havde rester, ved vi ikke,


så det ender med at vi tager bilen hele vejen op ad bjerget.. 8 miles op til 6288 fod.
Det koster $25 for bil+fører og $8 for passagerer, men da de spørger til årgangen (på bilen) får vi at vide at når det er en "classic' then it's for free"..cool
Vi får en CD til turen op, der er beregnet til at vare ca. 25 min med normal hastighed... men der er desværre ikke CD i bilen, Vi har lånt en radio af Bent, og den er med kassette... vupti, så tryller de et kassettebånd frem, og igen ThumbsUp for at køre i sådan en bil.
på kassetten er der en vejleding til kørselen op ad bjerget, samt annekdoter om vejens historie helt tilbage fra 1861, så vejen har faktisk 150 års jubilæum i år !

Turen op var fantastisk, de første 3-4 miles var der træ'er, men jo højre vi kom, forsvandt træerne, vi kommer helt op over trælinien, og ind i sky'erne på toppen, da vi kommer til et stykke med grusvej, ingen autoværn, og MEGET langt ned bliver jeg lidt svedig i hænderne,,, min frygtløshed for højder er ved at forsvinde jo tættere jeg nærmer mig de 50 !! ( Men der er jo laaaang tid til, så det gik alligevel..)

Vi fik gået lidt rundt, og fundet et krus, det er jo vigtigt, og turen nedad gik noget nemmere end jeg havde frygtet, men vi tog dog adskillige pit-stops for at holde temp. på bremserne nede !  vi kørte i "low", men bilen er jo noget tung, så den kom lynhurtigt op på 40 mph, og de anbefaler mellem 15 og 20..

Vi tog en bid mad på et hotel nede i bunden, hvor vi fandt lidt mere til hylden.. og søsterne Slow ekspederede, og det gik helt galt da deres mor kom frem, vi mener at de gik i den skole, som stod i Vermont... de var på alder med Solen, og hastigheden var fantastisk, de kunne få kø'en i souvinershoppen op på 12 personer i løbet ad få minutter !!!

Nå men vi satte GPS'en til Fort Kent i Maine, og afsted det går.
Vi når ikke helt derop idag kan vi se, for GPS'en siger at vi er der 19:45.. hvis vi kører hele tiden, Men det gør vi jo ikke, der er hele tiden et-eller-andet der lige skal kikkes nærmere på:

vi kører ad ½-små veje og landskabet er fantastisk, de træklædte bjerge forsvinder omkring Farmington i Maine, og lidt senere runder bilen 2000 miles på denne lille tur... temperaturen nærmer sig 79 F, og jeg finder de korte bukser frem igen.!

Vi kommer tæt på Highway1 i Maine, som er vores mål inden vi "vender om" mod Minnesota igen, vi havner i Sherman hvor vi overnatter på lokationens bedste motel... der er 2 tankstationer og et motel... ak ja, aftensmaden indtages på snasken på den ene tankstation, en stille øl indtages på "verandaen" i ca 20 graders varme, men buldermørke, da det er HELT mørkt kl 20 !

Vi kan se lidt lyn i horisonten, og i løbet af natten regner det også, men det er overstået næste morgen

Vi har fået tilbagelagt ca. 300 miles idag, dagens rute:

Onsdag d 14
Morgenmaden på den samme snask som igår, men af en-eller-anden årsag var den noget mere tiltalende, måske fordi der sad 7 mennesker derinde allerede da vi kom, og vi fik et menukort,,, eller så var det fordi vi havde sovet godt (igen).
Nå men Birgit bestilte 2 pandekager med kaffe, og jeg ville ha' en af dagens specials "2 æg, bacon, toast &kaffe"
Servitrissen kikkede på Birgit og sagde " Ya dont' want 2 pancakes,, they are really big" og gestulerede med hænderne, så det blev én pandekage istedet

Det var nok meget godt, for vi kunne, som sædvanligt, ikke spise op, vi betalte $8.50+tip for et overdådigt måltid og satte kursen mod Fort Kent, hvor highway1 begynder eller ender alt efter hvilken vej man kikker :-). Flot tur gennem landskab med træer og træer, Buick'ens 40 år gamle sæder knirkede svagt i fjedrene som vi drog ud over asfalten som er lettere slidt efter års slid fra de store tømmertrucks vi konstant møder. Vi møder et større savværk på vejen, og duften af nysavet gran hænger i luften, vinduerne ryger lidt op og ned, da temperaturen er omkring 22-25 stykker, men det buldre lidt, når vi kører 60mph+..

Vi kommer til Fort Kent ved middagstid, og finder et skilt med starten af Higway1, på den anden side af en lille bakketop, tværs over floden, kan vi se grænsen til Canada, der har vi været, så vi shopper lidt souviners, og lidt vand i det lokale supermarked, og vender mentalt Buicken (Den Brune Bisse) mod Minnesota, den har nu kørt 2132 miles fra Rochester, MN til Fort Kent, ME.

Vi kører ikke den samme vej retur, det ville jo være lidt tosset... men tager den syd om Lake Michigan, og over Massetuchetts over Pennsylvania, vi kører lidt syd ad 1'ern indtil vi kommer til Houton, så tager vi 95'ern mod kysten, så meget tid er der alligevel ikke i overskud.
mellem Bridgewater og Littleton, bliver vi så stoppet af en Sheriff... " Do you know why I pulled you over" spørger han, og jeg svarer uskyldig som lammet "nooo"

"Whell you were doing 63 in a 55 zone !" arghhh ja det vidste jeg da godt... helt uden at kikke på speedometeret.. øv også, nå men sådan er reglerne jo, så der er ikke så meget at gøre ved det. Denne gang har jeg jo papirene iorden, Reg.attest med mit navn på, forsikringspapirer med mit navn på, kørekort..problemet var nu bare at jeg ikke havde et Minnesota Drivers Licence... "How come you have a car registered in your name, and you don't even live here??"
Pis også, så må jeg prøve at forklare at jeg bor i DK, men har bilen stående herovre, som jeg kører i hver sommer.... Gulvbassen er faktisk fremme nu, og han ber om at se pas... en patrolbil mere kommer frem, Birgit spotter at det er en BorderPatrol, det ser jeg slet ikke.
Sheriffen vil ha en forklaring på hvornår vi ankom, hvornår vi forlader landet igen, og hvor vi har været idag..hvor vi har sovet, og om vi har noget ulovligt i bagagerummet, det sidste spørger han om 3 gange,,, (vi står og kikker i bagagerummet, for der havde jeg reg.attesten,) jeg siger at jeg kun har øl og bjørne i bagerummet, og peger på træbjørnen,,, "Where did you get that" spørger han om... i New York siger jeg... han kan tydligvis stadig ikke forstå vi har kørt så langt for sjov..
så han vil så vide hvordan jeg har kunne registrere bilen uden at bo her?, ehhh ja jeg fik en ven til at hjælpe mig, fortæller jeg, og jeg må stave Bent Jørgensen for ham, det går vidst ikke specielt godt med stavningen, og det går helt galt da jeg skal forklare ham hvem jeg arbejder for..., men jeg forklarer at vi bare gik på motorkontoret og registrederede den... hmm han tænker lidt og skriver løs i hans lille lommebog.
Nr. 2 som er en boarder patrol var helt rolig, og spurgte ind til hvordan vejret er i danmark, og om jeg har været arresteret før... "før??" svarer jeg, mens han begynder at pille i Birgit's pas hvor billedet sidder... Sheriffen spørger om han må kikke mere i bagerummet, og selvføjelig må han det, Boarder Patrolmanden går hen til bilen og taler i telefon længe, og endelig giver sheriffen mig reg.attest, kørekort og forsikringsbevis tilbage, og siger : "i'm clear with you, take care, the passports you get from him" og peger på Boarderpatrollmanden, som stadig taler i mobiltelefon med vores pas på hans kølerhjelm, og sheriffen smutter..

Nå så slap vi da for en fart bøde, og et par min senere, får vi også passene retur, og får at vide at vi skal "drive carefully now!".. det hele har taget 45 min..
puha en oplevelse, og jeg troede at alt var nemt, når det hele er i mit eget navn..
men Minnesotaplader på Higway1 meget tæt på Canada's grænse var mere end de lige kunne forstå..
Nå en oplevelse rigere kører vi ind på 95'ern og efter en times tid får vi en lille regnbyge, den er heldigvis hurtigt overstået, og RainX'en vi købte i Iron mountain hjalp lidt.. Vi ender idag i Belfast, en lille hyggelig kystby..tror vi, for klokken er blevet 19 inden vi er nået herned, og så er det nærmest mørkt.
Vi finder endelig et motel der er ledigt, og spiser på "Joe P & the Lobster bar", det var godt, og igen kan vi gå mætte i seng

idag fik vi kørt ca.370 miles, Dagens rute:

 

Torsdag d 15
idag går Danmrk til valg, og vi har regnvejr her til morgen i Belfast,Maine.. mon det hænger sammen ?
Regnvejret afløses af tåge, som igen afløses af hård regn, sigtbarheden er meget dårlig, så vi lister derud ad, vi kan ikke se nogle af de fyrtårne som kysten er kendt for pga tåge og regn alligevel.. øv også, vi kommer til , hvor vi spørger en lokal om det er normalt med den her tåge, og om den forsvinder op ad formiddagen ( nu var klokken så 10..) hun smågriner lidt, og fortæller at her er ALTID tåget... så der er vidst ingen grund til at vente på solskin...

vi spiser morgenmad på Capps, og kaster et hurtigt øjeblik i en butik med imponerende træarbejde, men de ved også hva' de skal ha for varerne, vi må desværre ikke tage billeder pga copyrights, men vi har alligevel formået at få et par billeder..:-)

Vi kører alligevel på små veje, i håbet om lidt opklaring, og den del af kysten der ligger i New Hampshire ligger i lidt bedre vejr idag..
Her er nogle af de kæmpe kasser som ligger lige ud til Atlanterhavet


vi kommer til Boston ved 16 tiden, og efter lidt trafik-kaos finder vi et P-Hus lige ved siden af
og vi er der i små 3 timer, det koster $35 i P-huset.. ja Boston er jo en storby, og det kan man også høre på bilhornene, som bliver brugt flittigt!

vi kan jo ikke lade vær med at lige besøge Hard Rock, og i Souvinershoppen går gutten bag disken helt amok over Birgit's hjemmelavede pung af dåseclips.. Jeg vil jo ikke kalde ham navne, men David Crockett skød engang bjørne med typer som ham, han spiser mange frugter i hans kager, og jeg tror at hans håndled kunne bruges som skruer til Bornholmerbåden... han får alle tøserne i indgangen til at kikke med, og de er helt vilde, ret morsomt faktisk !

Vi beslutter os for at komme tilbage på en "Boston-weekend" da man jo nemt kan bruge mange dage i Boston, og vi er jo på en Roadtrip denne gang og  finder en Budget inn til billige penge via GPS'ern, vi skal jo bare overnatte, imorgen går turen til RodeIsland og Connecticut

hotellet er så også kun liige de $54 værd...

idag har vi tilbagelagt 263 miles, dagens rute

Fredag d 16
sovet ok, når man tænker på at vi boede lige op ad 1'ern og 95ern i Norwood i en Boston forstæderne

der var naturligvis ikke morgenmad på motellet, og selvom der havde været, havde vi nok fundet noget andet...
Vi kørte ud i morgentrafikken, og kom til Rohde Island og spiste morgenmad på en lokal fameiydinner, det var fint, og vi var igen mætte for få $$

 Temp er faldet drastisk, og nu har vi monteret lange bukser igen, selvom at den er rigelig høj inde i bilen med vinduerne oppe.. så de bliver brugt flittigt !

Vi kører igennem Rohde Island på kort tid, de er jo også USA mindste stat !, og rammer Connecticut, vi føler at vi kører skiftevis i skov og storby ! Meget storslået landskab, vi stopper i Danbury. Her var solen god, og vi fandt TwoSteps, en udendørs bar og fik en øl, inden vi gik på jagt efter lidt suoviners, det var ikke nemt, men jeg fandt et Dannebro i en lille biks til $6.35 !!

vi kørte videre, og rundede lige New Jersey, og den først sang vi fandt på radioen, var en Bruce Springsteen !!
Vi kom forbi en "space farm" hvad det egentlig var, fandt vi ikke ud af, for der var lukket,,, Men de havde bisonokser i baghaven !

meget flot i NJ, men vi fandt ikke noget motel før vi var kommet inde i Pennsylvania, men det var så til gengæld meget hyggeligt, selvom det kostede lidt mere end vi er vant til, først kostede $110, da jeg så skulle betale, sagde damen at det kostede 125..
jeg fortalte at jeg havde fået en pris på 110, det så ud som om det blev accepteret, men 3 min efter kom "The Manager" og han fortalte,
meget undskyldende, at det altså kostede $125, og den første pris jeg havde fået oplyst var forkert...
Nå men sådan går det jo nogen gange, og vi dykkede længere ned i lommerne (det skal vi alligevel vænne os til, hørte vi hjemmefra.....)
Men det er meget hyggeligt, og der er både restaurant og bar på stedet, så vi kører ikke nogen steder alligevel.

vi har kørt omkring 250 miles idag, og været i 6 stater ..:

Lørdag d 17
Her til morgen står vi op til 47 F / 8,3C.. brrr det bliver lange rør igen idag !
Ifølge vejrudsigten på TV bliver det meget bedre i løbet af ugen, så går det alligevel.
Morgenmaden bliver på en lokal diner, da der var lukket overalt på motellet, det havde vidst været en hård Fredag..

Vi kører ud mod Harrisburg, men bliver enige om at vi lige havde tid til at se "LibertyBell" i Philadelphia, her er lidt stemningsbilleder



Der var lidt meget trafik da vi kørte videre, vi mente vi lige kunne runde Delaware staten, den lå jo kun 13 miles syd på..
pga trafikken kunne vi ikke finde et "officielt" statsskilt, til Delaware, lidt ærgeligt.. men sådan går det jo nogen gange

Vi kører efter GPS til Lancaster, dette giver nogle fede veje.. men solen er ved at gå ned, så billederne er dem vi må huske
Vi kan nemt fornemme at vi kommer vestpå, for nu er der stadig rimeligt lyst ved 1930-tiden, på det tidspunkt er der buldermørkt i Maine.

Dagen slutter med aftensmad på Texas Steakhouse i Lancaster i Pennsylvania, dagens rute på ca. 230 miles så sådan ud:

Søndag d 18
Sover længe, helt til 7:45, det er jo søndag :-)
Men enten har de ikke startet fyret, eller så har alle de andre lejere brugt det varme vand, det er ihvertfald lang tid om at komme til værelse 304!
Men det lykkes at få skyllet kroppen i varmt vand alligevel, og der er kaffemaskine på værelset, så det er det rene luxus
Vi sætter kursen mod Pittsburgh, som næste mål, og GPS'en giver os en rute gennem de træklædte bjerge i Pennsylvania, vi kører omkring 200km med fantastisk landskab, og en del tunneller til Pittsburgh, de 191 miles var på Toll motorvej, og vi betalte $12.40 for at køre så langt, det er længere end Esbjerg til Københawnstrup.. Her er et par stemningsbilleder fra den tur

Vi kommer til Pittsburgh ved 15-tiden, og finder et vandhul i centrum, der er American Football på det lokale stadium, og der er meget stille i baren vi sidder i, så vi tror at Pittsburgh Steelers taber, vi syntes dog at Steelers har 24 og Seahawks har 0.. det ender vidst med at vi må spørge nogen:-)

Vi går på HardRock og tager en enkelt, og Birgit vil ha' en pin til samlingen, vi har besluttet os for at sove her i området, men ville gerne vide om der er noget i nærhede vi bare skal se... HELT tilfældigt kommer vi i snak med Barry og Gregory i baren, det viser sig at Barry også er et "gearhead" som jeg er, og vi er hurtigt i gang med at bytte bilmærker i garagen.. han har også krydset USA men i en '52 Oldsmobile, de to er gamle skolekammerater, og Gregory har en '67 Pontiac cab, som han havde ejet siden de gik ud af high school i '71/'72... De foreslog vi kørte til Castle Village, der var bilshow derude, og vi fik en vejledning på en lap papir + Barry's tlf nr, hvis vi for vild... tsk-tsk som om de ikke vidste at vi ALDRIG farer vild.....
her er lidt billeder fra Bilshowet (ja sæ'følig kunne vi finde det...)

Vi dimser lidt rundt, og efter en times tid ser vi at de to fra baren også er der, de står og taler med et par som har en '69 Buick Wildcat cab.
Det er nærmest samme størrelse bil som Electra'en og vi går hen og siger hej, de har allerede fortalt vores historie, mht at vi er fra DK, og vi kører i Electra
Jim & Pat, som parret hedder, havde godt set den brune bisse, på Minnesota-plader, og vi bytter lidt erfaringer. Ret sjovt, det er MEGET nemt at komme i snak med folk herude, vi snakker også med en ældre gut, som sælger små legetøjsbiler. Det viser sig at han har forfædre fra Tyskland, hans far som var født i 1899 kunne tale tysk til han var 12, da døde hans forældre, og der blev ikke talt tysk mere, så det eneste ham vi talte med kunne var "Können Sie deutch sprechen?"
og så var han meget imponeret over vi talte så godt engelsk... han var faktisk lidt skuffet over at amerikanere (incl ham selv) kun kunne tale engelsk...

Inden længe var solen på vej ned, og vi måtte finde et sted at sove. Kuponhæftet blev fundet frem igen, og vi satte GPS'en på det eneste motel der stod i Pittsburgh-området var en Comfort Inn til $64.99... vi ved jo at det aldrig passer, men vi skal jo ha noget at sætte GPS til.
Comfort Inn i Pittsburgh East er næsten ikke til at finde, men det lykkes og da jeg spørger om de har flere billige værelser tilbage, svar manageren, at dem er der masser af.. !!! Meget høj standard til den billige pris, og tilfredse finder vi værelset, og går i baren (vi fik mad ved bilshowet) Birgit tager en kaffe, og jeg tager en MGD, og igen kommer vi i snak med nogen, det var et par fyre som lavede ATM-maskiner til banker (kontantautomater) som var på arb.tur fra Virgina, de havde lige været i Delaware, og var nu på vej til 5 banker i dette område, og mente at de kunne køre retur igen torsdag..!
Den ene af gutterne fortalte at han stammede fra Wales, og det var helt tilbage fra 1790 !!
Han havde faktisk stadig det jord som de fik dengang + papiret fra kongen dengang, ret fedt.
han fortalte at de fik 50 acers da de ankom til US, nu har han så 1000 incl de oprindelige 50
bar og restaurant lukkede tidligt, da der ikke var mange kunder, så vi gik tidligt tilbage til værelset

Vi har kørt omkring 250 miles på denne rute:

 

Mandag d 19
Morgenmad på motellet var i top, der var alt så der blev lavet friske vafler, dog uden kanelsmag som også var muligt..

Vi satte kursen mod Columbus i Ohio, og mener tidsplanen holder fint.. vi kommer igennem West Virgina og finder da også statsskiltet

Det i Ohio finder vi ikke, så den må vi ta' når vi kører ud
i en lille by vi kommer forbi har de et legetøj&tog museum, det må jeg lige ind og se på, men har man været i MiniaturlandHamburg er det svært at blive imponeret
men de har da nogen fine sager, jeg tror de har et skab med gammelt Märklin som nok er 50.000kr værd alene !
og så en masse andre "guldklumper"..for de rigtige kendere.....:-)



Tættere på Columbus regner det, og det bliver det ved med resten af dagen, så vi bruger lidt tid i et par Malls..
og via et kuponhæfte kan vi igen taste et hotel ind i GPS'en. en Country Inns&Suits praler med værelser til $49.95..
dem er der naturligvis ikke flere af, men gutten i receptionen kan dog ikke forstå det, for der er masser af ledige værelser, han siger så at de koster $67.95
det ser meget fint ud, så det tager vi alligevel. Han får så øje på mit AAA medlemskort (??!)..... og kan så gi' os værelset til $60.75  :-)
Det er et noget fint sted, med x-tra værelse til det x-tra TV

Vi spiser på en Roadhouse 66-resturant som GPS'en finder, det var ret fedt, selvom der er langt til Route66 herfra
En bisonburger sætter en stopper for sulten, og vi prøver et par lokale øl inden vi kører tilbage til hotellet og slapper af resten af aftenen.

Dagens rute var kun på omkring 190 miles og ser sådan her ud:

 

Tirsdag d 20
Vejret ser ikke for godt ud, så vi begynder med lange bukser igen, regnen som kom igår er dog stilnet af, men der er stadig fugtigt på vejene
Vi sætter kursen mod Fort Wayne, hvor vi vil besøge Leslie, men der er lige tid til at teste et mall, da tidsplanen holder fint
en butik med dyr ville nok få dyreaktivister i DK helt op i det røde felt !


 
og lidt tilfældigt finder vi "Armstrong Air and Space Museum", et rumfartsmuseum 16 miles syd for vores rute i Ohio, det må jeg jo lige se
Vi får fat i Leslie og aftaler vi er der omkring 18, kort efter får vi stat's skiltet, både til Indiana og Ohio,
nu er der snart heller ikke plads til flere skilte i bagagerummet :-)

Vi kommer ud til Fort Wayne omkring 18 tiden, og finder nemt Leslie vha GPS'en

 

Vi tager en Pizza på Pizzahut, og sidder og snakker til 11 tiden, så må vi overgive os, og sover godt på 1.sal hos Leslie
dagens tur er på omkring 200 miles, og ser ca sådan her ud

Onsdag d 21
Morgenmaden står på Birgit's favorit, pandekager :-)
Leslie laver et overdådigt morgenbord til os, og vi er meget mætte da vi fortsætter ved 1030-tiden, vi takker for overnatningen og håber vi snart ses igen.
Vi tjekkede vejret, og Leslie mente at det var vejr til korte rør, og det var godt, for vejret var super
Vi beslutter os for at køre ind til Chicago og overnatte, da vi er en anelse foran tidsplanen..:-)
vi har dog lige rundet Michigan City, hvor vejret var perfekt til en kold øl ved stranden, og vi får da også riglige med valgmuligheder..
Vi møder en brandmand, som venter på at hans bil får lavet udstødning, da vi kikker på en '68 Electra der er til salg for $6000...

Han fortæller om 6-7 steder her i Michigan City vi skal se, og da vi fortæller at vi vil køre til Chicago for at tage en turist-bustur, får vi igen 3 forskellige forslag
dem har vi jo alle glemt inden vi ankommer, men vi får da en kold ved stranden, og får ringet til Bryan og aftaler at komme forbi Stocton Fredag, samt chatter lidt med J-P, en gammel Zitech kollega, og aftaler at vi måske kommer forbi og nasser en kold øl hos ham i Rockford.
Vi kører ind til Chicago, og beslutter for at rive os i selerne, og checker ind på det hotel vi boede på med Morten&Beth i '09, dengang kan vi huske at det vidst nok kostede i omegnen af $159... men enten husker vi helt forkert, eller så er det rigtigt at  der er konvention i byen, Hotellet er da også noget mere fyldt end i '09
så vi skal nok bare ha' havregrød i 10-12 dage mere når vi kommer hjem...
Vi tog en bustur, og det var super vejr da vi steg på og satte os i den åbne del af dobbeltdækkerbussen
her er et par stemningsbilleder fra busturen i Chicago, som varede i 2 timer.


solen nåede at gå ned, inden vi blev færdig så det var en anelse koldt i korte bukser... så tilbage til hotellet og skifte, og så ellers ud og gå rundt efter et passende spisested i hjertet af Chicago, og endte på en kæderestaurant... tsk-tsk

Torsdag d 22
Prisen på hotellet inkluderer ikke morgenmad.. men vi kan have bilen holdende til kl.18 ! Så vi går igen ud i downtown Chicago og kikker lidt, efter vi har opdateret hjemmesiden her, adskillige klager fik vi fordi den var 2 dage bagud ! og det var også svært at skille de to dage's indtryk fra hinanden.. 
Morgenmaden tager vi på Corner Bakery på La Salle   det var faktisk ret godt til små penge,

vi gik lidt rundt i byen, og fandt "the chrome peanut" i parken, og "Route 66 END" skiltet som vi ledte efter i '09 fandt vi på den ensrettet Jackson street!


Vi kommer ud af Chicago ved 1330-tiden, så vi sætter kursen mod J-P som nu bor i Rockford, sammen med Sarah og et par katte&hunde :-)
Det var et hyggeligt gensyn, og han fortalte at han ikke havde været hjemme siden '09 !!
Vi fik en rundtur i huset, og en lille hyggelig snak og så satte vi kursen mod Stockbridge, men nåede ikke længere end Janesville før mørket faldt, og vi bookede en Motel6 til billige penge :-)

Turen er en af de korte, små 130 miles på denne rute, og vejen fra Chicago til Rockford var ikke andet end vejarbejde!

Fredag d 23
Sommeren blev officielt afsluttet igår, der var en masse "end of summer" boder i Chicago da vi var der igår, og nu er der vidst dømt lange bukser resten af turen, her til morgen er der kun 59F, det er kun 15C... Men solen er fremme og himlen er dejlig blå, så der er stadig dømt T-shirt

Nu kører vi ud og får morgenmad, og sætter kursen mod Stockbridge ved lake Winnebago for at sige hej til Bryan & Ronda og Ruth & Garry
Morgenmaden på Crackerbarrel var god, og mætte kørte vi videre nordpå, og kom til Stockbridge ved 12:30-tiden, hvor vi mødte familien
Vi fik en sandwich og lidt historier, samt en tour nede til Lake Winnebago, der var desværre ikke flere "I did the Stockbridge harbor tour"-T-Shirts

Men Garry lovede når vi kom næste gang ville der være nogen i flere farver!
vi lovede tilgængæld at få lidt flere Henriksen'er til at komme forbi..... så må vi se hvem de er bedst til at holde hva' de har lovet....

Super hyggeligt at møde Bryan og Ronda igen, pigerne mente godt at de kunne huske os fra '09-turen .... om det er rigtigt er ikke vigtigt :-)
vi siger farvel og på gensyn til alle 5 (Melina, den ældste af pigerne var blevet kørt til Girl Scout camp, så hun er desværre ikke med på dette billede)
Vi satsede lidt på at nå lidt ud mod Rochester idag, da det er en 4½ times køretur fra Bryan&Ronda's hus, ifølge GPS-damen og hun plejer ikke at tage fejl
Så hvis vi skulle nå at være hos Michael tidligt nok, til at køre med til Spring Valley til Knuds "Shoot 'em down"-party kl 13 skulle der lige lidt miles under hjulene
vi nåede til Lake Delton i nærheden af Wisconsin Dells og fandt et hyggeligt motel inden det blev helt mørkt...og spiste på en italiener resturant lige på den anden side af gaden.


Det er igen en kort tur, og imorgen er endnu kortere, GPS'en siger 156 miles til Rochester, så der skulle ikke være de store problemer i at nå det
Idag fik vi kørt ca 240 miles sådan her:

 

Lørdag d 24

Morgenmad på en klassisk Denny's i lake Delton, der var fuldt hus !
Sidste dag på landevejen, idag skal vi ud og ha' helstegt svin hos Knud, den blev sat over ilden ved 7-tiden imorges

og måske prøve at skyde lidt også...
 

Vi kom ud til Knud lidt over 12, efter at have kørt lidt hurtigt gennem Wisconsin, men vi fulgte altså bare trafikken, så ingen ufrivillige stop.

vi skriver os på til at skyde, dvs det er kun mig der skal skyde nede i Knuds grusgrav, og jeg låner Brandon's gevær... Den viser sig at være en rigtig god, da det er min tur, er jeg ret nervøs, omkring 50 gutter er kommet for at skyde, og jeg føler det som om alle kikker, da jeg skal skyde, men jeg rammer alligevel 5 ud af 10 lerduer, det er da ikke så ringe endda af en 1.gangs skyder !

Men da køen for at skyde er laaang, og vi kan regne ud at næste gang jeg kan skyde er om 1½-2 timer, går vi tilbage til Knud og grisen, som befinder sig oppe ved Knuds barn, ca. 5 min. kørsel i Hans' Mercedes :-)

da vi kommer hjem til Michael's igen, har drengene lavet graffitti,,, heldigvis på en pressening for at øve sig, inden turen kommer til væggen på drengeværelset...
De havde brugt en bil til at lyse med, da det jo bliver tidligt mørkt, og da vi kom var de lige blevet færdige...
Og meget mystisk så var alt strømmen på bilen forsvundet ud i pæren og blevet helt væk !
Birgit & Sandy måtte så vejlede dem med at bruge startkabler, da det kunne de ikke finde ud af...tsk tsk ungdommen idag !(nå ja aldersommen den dag var vidst ikke til meget hjælp heller...)

 

Søndag d 25
sovet længe, det var en ½hård aften igår, vi kører op og afleverer 27 pakker kaffe til Hans, som vi vækker :-)
Så han var lidt groggy og opdager ikke engang at gevaliakaffen er sat i en Merrild kaffepapkasse, øv også,, men en hurtig øl, og vi kører ud til Knud og henter Michael's bil, Knud er lidt smadret fra dagen før, hvor han havde været op siden 06 og forberede "Shoot 'em down"
Vi kører ud og smider Buicken hos Sata, og bliver fanget på overvågningskameraet..
den har denne gang fragtet os 4800 miles gennem 17 stater og har brugt 293 gallons benzin, det er 16 miles pr gallon eller 6,8 km/literen
hmmm det lyder jo ret godt, det kan være jeg lige skal tælle kvitteringerne sammen igen, det er jo langt på literen, for en 455 CUI V8 fra 1970!
Michael laver nogle herrebøffer til os til aftensmad, uhmm det er godt

 

Mandag d 26
sover ikke så længe som igår, vi er vel oppe ved 7-tiden, kæmper lidt med lidt kuffertpakning, lige som vi(jeg) plejer..
Som Egon ville sige "nej-nej-nej det er det samme hvergang!!"
Nå vi har en kuffert der vejer 1 kg for meget, og en anden der er liiige omkring ok...
vi kører en sidste tur i KOHLS' og shopper lidt, når i Toys'rUs og købe et par flyvefisk til Allan & Co.. ikke noget med at gøre noget i god tid !
Morten sms'er om vi har plads til en lille reservedel, den finder vi også, så alt er nu timmet og tilrettelagt, for at blive i OlsenBanden stilen :-)
Det har regnet hele dagen, og bladene falder i hobetal fra træerne, så det er jo så på tide at komme østover, vi siger farvel til Sandy kl 12, og kører i lufthavnen og checker kufferterne ind, 3 kufferter hvor den ene er lidt overvægtig... uden et løftet øjenbryn !!, nu må vi se om den går hele vejen hjem uden x-tra betaling...
Knud inviterede på frokost på 331 lige ved siden af lufthavnen, og Brenda&Bent kom også, så dem fik vi også sagt pænt farvel til, og igen fik jeg ballade over ikke at have opdateret hjemmesiden... det er dejligt at andre også kikker med.
med ca. 40 min til flyafgang fik Michael kørt os ud til Rochester International Airport !! og fik også sagt pænt farvel til ham og tak for husly og mad:-)
 

sidder nu i lufthavnen i Rochester og venter på flyet, det er 20 min forsinket, men det går nu nok
Da vi kom til sikkerheds checket, kan en af gutterne åbenbart genkende mig "any autoparts today, Sir?" spørger ham mig om, da han kan huske Claus og jeg havde lidt reservedele med sidst... ja det er en lokal lufthavn :-)
Afgang 14:25 fra Rochester International Airport til Chicago med BA5398, Chicago til London med BA0294 kl. 17:10
Afgangen  bliver noget forsinket, allerede da vi gik gennem sikkerhedskontrollen var flyet 20 min forsinket... og vi blev yderligere 1 time forsinket, så nu har vi travlt i Chicago.
Da vi lander i Chicago har vi 30-35 min til afgang til næste fly (de havde begyndt boardingen...) så det var nu de lange ben manglede !
vi skal naturligvis skifte terminal, og da vi ankommer til terminal 5, står der en medarbejder fra British Airways og spørger om vores navn, vi bliver herefter guidet hurtigt gennem sikkerhedskontrollen, og ind til flyet, hvor vi igen bliver kaldt i højtalerne... gisp-gisp vi nåede det lige med nød og næppe !

 

Tirsdag d 27 ankommer vi, hvis alt går vel, i Kjøvenhavnstrup 12:50 med BA0814 fra London
Flyet lander da også rettidigt, men kufferterne kom vidst ikke med fra Chicago, så det tog jo lidt ekstra tid for at vente på 3 kufferter som ikke dukkede op.
Vi laver en rapport hos Novia, og kører mod Fredensborg i dejligt solskin, hvor vi lige får en tiltrængt varm leverpostej mm :-)
Vi er lidt smadrede da vi ikke har sovet så meget i flyet, men ankommer hjemme til en kat der har det godt, en postkasse der har været tømt mange gange, og en græsplæne der er nyslået, Tusinde tak til Rolf, som vi regner med er mesteren for det :-)
Jeg tester om bilen kan starte til i morgen tidlig, og får fyldt lidt luft i dækkene da de har en tendens til at tabe luften, og vi tager en LILLE lur, og kører i klubben og hilser på rødderne, og nu er det vidst senge tid, og vores sep2011 tur er nu slut.
Tak til alle som har været inde og kikke og mailet lidt kommentarere, det har været sjovt at høre så mange har fulgt med her.

Birgit&Tonny